En stor andel unge føler sig ensomme, og her kan et højskoleophold være en hjælp. 29-årige Peter Paulsen fik energi til at komme af med dårlige vaner og lærte at tale åbent om det at føle sig alene
I december 2020 besluttede Peter Paulsen sig for at fortælle hele Danmark om sin ensomhed. På det tidspunkt var han 28 år og elev på Ubberup Højskole, og det var her, han havde fundet motivationen til at dele sine oplevelser med at have det svært – og at gøre det med ikke bare venner og familie, men med hele Danmark i et interview til mediet BT.
Det var svært for mig at indrømme, at jeg var ensom og følte mig som Palle alene i verden. Peter Paulsen
Det var svært for mig at indrømme, at jeg var ensom og følte mig som Palle alene i verden.
Peter Paulsen
”Hvis ikke det havde været for højskolen, havde jeg nok ikke gjort det. For det var svært for mig at indrømme, at jeg var ensom og følte mig som Palle alene i verden. Men mit budskab med artiklen var at få sagt til andre i samme situation, at man kan gøre noget ved det, og at et højskoleophold kan være en rigtig god hjælp,” siger Peter Paulsen. Sidste år viste en analyse, der var foretaget af DEFACTUM og udarbejdet med støtte fra Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed, at tolv procent af de 16-29-årige føler sig ensomme, mens det blandt hele befolkningen er det otte procent. Samtidig vurderes tallet at være blevet højere under coronakrisen.
Nedlukningen af store dele af samfundet gjorde heller ikke situationen nemmere for Peter Paulsen. Men følelsen af ensomhed kendte han i forvejen. Før han tog på højskole, havde han i nogle år været inde i et dårligt mønster med for meget fed mad og for meget tid på sofaen eller foran computeren.
”Det var en lidt deprimerende tid, hvor jeg mest passede mig selv og undgik mine venner. Jeg følte, jeg var mindre værd og ville ikke være i vejen for dem eller til besvær med min nedtrykthed. Så jeg sad på en måde fast, og det blev ikke bedre, da store dele af samfundet lukkede ned, og man pludselig helst skulle passe sig selv. Jeg følte jeg sad i en klokke, hvor det hele var nedtrykkende,” siger han.
Jeg følte, jeg var mindre værd og ville ikke være i vejen for dem eller til besvær med min nedtrykthed Peter Paulsen
Jeg følte, jeg var mindre værd og ville ikke være i vejen for dem eller til besvær med min nedtrykthed
I april 2020 begyndte Peter Paulsen derfor på Ubberup Højskole, hvor han tidligere havde været på et sommerkursus, og hvor han valgte at fortsætte på endnu et ophold i efteråret samme år.
På højskolen mødte han mange, der havde det på samme måde som ham selv, og som var gode til at tale højt om det med lærerne og hinanden. ”Vi havde noget, der hed ’Rød Tråd’, som var undervisning, hvor vi sad sammen og gravede lidt dybere i, hvad vi gerne ville lave om i vores liv. Det kunne for eksempel være at hanke op i gamle venskaber. For mig var det grænseoverskridende at skulle dele mine svagheder, da jeg er meget introvert. Men det blev nemmere, jo mere jeg lærte de andre at kende, og jeg kunne se, hvordan folk fik det bedre, hver gang de havde åbnet op,” siger han.
Mange skrev til mig efterfølgende – også folk jeg ikke kendte, men som syntes, det var sejt, at jeg talte om og stod ved mit problem i stedet for at gemme mig bag det. Så i dag føler jeg mig slet ikke ensom på samme måde, som jeg gjorde dengang Peter Paulsen
Mange skrev til mig efterfølgende – også folk jeg ikke kendte, men som syntes, det var sejt, at jeg talte om og stod ved mit problem i stedet for at gemme mig bag det. Så i dag føler jeg mig slet ikke ensom på samme måde, som jeg gjorde dengang
Ved slutningen af sit ophold i december 2020 følte Peter Paulsen sig som sagt så tryg, at han turde fortælle om sin ensomhed i et interview til BT. Og selvom det var grænseoverskridende, havde det en effekt, han ikke havde forudset. ”Det, at jeg fortalte om det, gjorde, at budskabet blev spredt til min vennegruppe, som fik mulighed for at forstå, hvordan jeg faktisk havde det, og hvorfor jeg ikke rakte ud til dem. Mange skrev til mig efterfølgende – også folk jeg ikke kendte, men som syntes, det var sejt, at jeg talte om og stod ved mit problem i stedet for at gemme mig bag det. Så i dag føler jeg mig slet ikke ensom på samme måde, som jeg gjorde dengang,” siger Peter Paulsen, som i dag læser til maskinmester i Lyngby ved København.