EGU-elev: Uden højskolen var jeg nok ikke begyndt på en uddannelse

Udgivet 23-09-2022

En ny start, en afklaring og et springbræt til drømmeuddannelsen. Det er noget af det, elever på en forberedende grunduddannelse kan få ud af et højskoleforløb.

Henrik Niler (tv) og Simon Jack Hansen (th) har begge gået på højskole som del af deres EGU-forløb.

I foråret 2021 vedtog et flertal i Folketinget en forsøgsordning, der gør det lettere for elever på erhvervssporet EGU, som er en del af den forberedende grunduddannelse FGU, at komme på højskole som en del af deres uddannelse.

Ordningen betyder, at egenbetalingen til højskoleopholdet finansieres af staten, og muligheden for at komme på højskole afhænger dermed ikke af den enkelte elevs økonomi.

Derhjemme – og særligt i folkeskolen – var jeg meget mere urolig, end jeg var på højskolen. Her slappede jeg mere af og kunne afprøve en ny mig og se, om den her rolle passede mig bedre.

Simon Jack Hansen, tidligere elev på Brande Højskole

Inden længe skal forsøgsordningen evalueres og måske gøre permanent. Fra både højskoler og vejledere fra kommuner og FGU lyder det, at et højskoleophold kan hjælpe unge med personlig udvikling og med enten at komme videre med en uddannelse eller i arbejde.

"Derhjemme – og særligt i folkeskolen – var jeg meget mere urolig, end jeg var på højskolen. Her slappede jeg mere af og kunne afprøve en ny mig og se, om den her rolle passede mig bedre," siger Simon Jack Hansen.

Behov for en ny start

En af de unge, der har oplevet fordelene ved at kombinere et EGU-forløb med et højskoleophold, er den tidligere elev på Brande Højskole Simon Jack Hansen.

Simon havde brug for at komme væk hjemmefra og få en ny start med nye mennesker, så han kunne bryde med nogle af sine dårlige vaner og komme af med sin rastløshed.

Jeg har virkelig aldrig lavet lektier før. I folkeskolen var lektierne aldrig sjove, men det er de her.

Simon Jack Hansen, tidligere elev på Brande Højskole

”Derhjemme – og særligt i folkeskolen – var jeg meget mere urolig, end jeg var på højskolen. Her slappede jeg mere af og kunne afprøve en ny mig og se, om den her rolle passede mig bedre.”

Mens Simon gik på Brande som EGU-elev, blev han enig med sine FGU-vejledere og højskolelærere om prøve at tage sin 9. klasses afgangseksamen i dansk.

Brande Højskole har et samarbejde med VUC i Aarhus, hvor eleverne tilmeldes som selvstuderende, men modtager undervisning på højskolen. På den måde kan højskolen bidrage til, at elever, der ikke har bestået 9. klasse, også kan det.

At være eksamenselev kræver, at man arbejder hårdt med sine opgaver, både i timerne og i fritiden. Noget, der ikke er faldet Simon nemt før i tiden:

”Jeg har virkelig aldrig lavet lektier før. I folkeskolen var lektierne aldrig sjove, men det var de på højskolen. Her lavede jeg mine lektier, og det er jeg megastolt af!"

Simon er i dag videre i sit FGU-forløb, og han er i øjeblikket i et praktikforløb som pedel, og drømmer om at komme i militæret.

Springbræt til drømmeuddannelsen

En anden tidligere Brande-elev, der har fundet sin vej i uddannelsessystemet, er Henrik Niler. Henrik drømte om en IT-uddannelse, men han fik aldrig taget sin eksamen i dansk og matematik, da han gik i folkeskole.

Jeg ville nok slet ikke have fået min afgangseksamen, hvis jeg ikke havde gået på Brande Højskole.

Henrik Niler, tidligere elev på Brande Højskole

På Brande Højskole startede han som EGU-elev med mål, om at han skulle udvikle sig personligt og socialt. Dog havde Henrik et stort ønske om, at han også kunne bruge tiden på at blive parat til at kunne tage sin 9. klasses eksamen i dansk og matematik. EGU-vejledere og højskolelærere støttede ham både i hans personlige og faglige udvikling, og eksamenen blev dermed en del af hans forløbsplan. I slutningen af opholdet gik op til han til eksamen og bestod.

Henrik ville, efter eget udsagn, være et helt andet sted i livet, hvis ikke han var taget på højskole:

"Jeg ville nok slet ikke have fået min afgangseksamen, hvis jeg ikke havde gået på Brande Højskole. I folkeskolen følte jeg mig slet ikke klar til eksamen. Og så var lærerne nok ikke så gode til at forklare tingene på en forståelig måde."

Lærerne var rigtig gode til at gentage tingene, hvis man ikke havde forstået det i første omgang, og de havde meget bedre tid til at hjælpe.

Henrik Niler, tidligere elev på Brande Højskole

En af de afgørende faktorer var netop manglen på tid. Der var ikke tid til at gennemgå tingene flere gange i folkeskolen. Men det ændrede sig, da Henrik kom på højskole:

"På Brande Højskole kunne jeg nå at følge med. Lærerne var rigtig gode til at gentage tingene, hvis man ikke havde forstået det i første omgang, og de havde meget bedre tid til at hjælpe. De blev bare ved og ved, indtil man havde fanget den. Derfor kunne jeg endelig tage både min dansk- og matematikeksamen.”

I dag er drømmen om en IT-uddannelse gået i opfyldelse, og Henrik læser Data og Kommunikation på TEC i København.

”Så langt var jeg nok aldrig kommet, hvis jeg ikke havde gået på Brande Højskole. Jeg var nok ikke engang blevet afklaret med, hvad jeg vil med mit liv”.

"På Brande Højskole kunne jeg nå at følge med. Lærerne var rigtig gode til at gentage tingene, hvis man ikke havde forstået det i første omgang," siger Henrik Niler.

Ny udgivelse undersøger effekten

Det at tage EGU-sporet som kombinationsforløb på en højskole har altså vist sig som et afgørende led i både Simon og Henriks uddannelsesforløb. Højskolemiljøet har bidraget med en øget motivation, en intens udviklingsproces, og et helt nyt forhold til det at gå i skole.

Det er dog ikke kun på Brande Højskole, at eleverne har denne oplevelse. En kommende udgivelse fra Center for Ungdomsforskning undersøger netop effekten af at tage et højskoleophold med dansk og matematik.

Hovedparten af de unge fremhæver det at blive en del af et fællesskab med andre unge som særlig vigtigt ved det at være på højskole.

Kommende rapport fra Center for Ungdomsforskning

I de foreløbige konklusioner er højskolernes potentiale for denne gruppe ikke til at overse:

”Både unge, undervisere og samarbejdspartnere oplever, at de unge får et stort og varieret udbytte af højskoleopholdet, og at det er væsentligt, at højskolerne netop lykkes med at ramme en kombination af et fagligt, socialt og personligt udbytte,” lyder det i rapporten.

I rapporten understreges det også, at højskolefællesskabet har et udviklende potentiale:

”Hovedparten af de unge fremhæver det at blive en del af et fællesskab med andre unge som særlig vigtigt ved det at være på højskole. (…) For nogle af dem er det første gang, de oplever, at de overhovedet er del af et fællesskab med andre unge.”

Den nuværende forsøgsordning med statslig finansiering af EGU-elevers egenbetaling evalueres af Undervisningsministeriet i efteråret 2022, hvorefter aftaleparterne træffer beslutning om evt. permanentgørelse af ordningen.

Højskolerne har et ønske om, at dét at kombinere deres forberedende uddannelsesforløb med et højskoleophold skal blive en mulighed for alle EGU-elever der har brug for denne mulighed.

EGU-kombinationsforløb på højskole

  • FGU-elever kan som led i deres EGU tage skoleforløb på en højskole i op til en tredjedel af den forberedende uddannelses længde.
  • For nogle unge kan det give mening, da de på højskolen både kan blive dygtigere inden for dansk, matematik og/eller dansk som andetsprog, og også styrke deres sociale færdigheder og personlige udvikling.
  • Efter FGU’ens oprettelse 1. august 2019 opstod der økonomiske udfordringer omkring den lovpligtige egenbetaling, der er forbundet med at tage et EGU-kombinationsforløb på en højskole. Det er nemlig ikke alle de EGU-elever, som gerne vil på højskole, der selv har råd til at finansiere det.
  • Med aftalen om statslig finansiering af elevbetaling ifm. EGU-elevers højskoleophold blev der aftalt en forsøgsordning for 2021-2022.
  • Aftalen blev indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
  • Forsøgsordningen evalueres i efteråret 2022 mhp. permanentgørelse.

Læs mere her

Læs mere om højskolernes arbejde med FGU og EGU her.