Højskoler og efterskoler er ikke det samme
Højskoler og efterskoler har mange ting til fælles, men er ikke det samme. Både højskoler og efterskoler er kostskoler, der bygger på de folkeoplysende værdier. Fællesskabet er en central del af oplevelsen hos begge skoleformer. Både højskoleelever og efterskoleelever bor sammen og har en fælles hverdag. Derudover er der mange ligheder i højskoler og efterskolers formål og i tilgangen til læring og organisering. Både højskoler og efterskoler fokuserer på lysten til at lære og på at oplyse og danne det hele menneske gennem fællesskabet. Begge skoleformer praktiserer demokratiet som livsform – også i alt det, der foregår ud over undervisningen.
Der er også nogle væsentlige forskelle på højskoler og efterskoler, og på hvad man kan få ud af sit ophold.
Forskel på højskoler og efterskoler i alder og varighed
Højskoler er for unge voksne, der er fyldt 17,5, når opholdet starter. Et langt højskoleophold varer 2- 12 måneder. De korte højskolekurser varer 1-7 uger. Højskoleophold starter på mange tidspunkter af året. Se hvornår, der er kursusstart på den enkelte højskoles hjemmeside.
Et efterskoleophold følger skoleåret og varer derfor fra august til juni. Efterskolelever går i 8. 9. eller 10. klasse og er dermed en del af det formelle uddannelsessystem. Et efterskoleophold starter i august og afsluttes i juni. Forskellen på højskoler og efterskoler er altså alder og varighed
Forskelligt indhold på højskoler og efterskoler
Højskoleelever får undervisning i fag, de selv har valgt. Nogle højskoler har specialiseret sig i idræt, kunst, drama, musik, medier, politik, teater, sprog eller journalistik. Der er ingen adgangskrav for at komme ind på højskolerne eller for at kunne følge et fag på en højskole, og der er ingen afsluttende eksamen eller anden bedømmelse af eleven. Undervisningen på en højskole er således uden for det formelle uddannelsessystem. Et højskoleophold giver dog mange kompetencer. Nogle højskoler tilbyder kurser, der forbereder optagelsesprøven på journalisthøjskolen, musikkonservatoriet, Politiskolen, Designskolen og andre uddannelser. Et højskoleophold tæller med i en ansøgning til universitetet på kvote 2.
På en efterskole tager man 8. 9. eller 10. klasse. Fagligt modtager efterskolelever den samme undervisning, som man får i folkeskolen. Skoleåret afsluttes med folkeskolens afgangsprøve. På nogle efterskoler er det valgfrit, om man vil afslutte 10. klasse med folkeskolens afgangsprøve. Ligesom højskoler tilbyder efterskoler mulighed for at prøve kræfter med musik, drama, boldspil, friluftsliv og andre fag, som eleverne kan vælge. Hverdagen på højskoler og efterskoler er forskellig, eftersom efterskoleelever er under 18 år. Derfor sætter skolerne alderssvarende rammer for rygning, alkohol og socialt samvær.
Fællesskab
Som elev på en højskole eller en efterskole er man en del af et fællesskab. Højskoler og efterskoler har til formål at danne eleverne til at tage ansvar for det fælles i samfundet. Derfor bidrager eleverne fællesskabet på skolerne og bliver en del af det fælles liv. Ud over de fælles projekter i undervisningen, starter man typisk dagen sammen med morgensang, man spiser måltiderne sammen og deltager også i det praktiske arbejde i hverdagen på skolerne.Højskoler og efterskoler har en kultur baseret på tillid, hvilket både skinner igennem i de enkelte timer og i hverdagslivet på skolerne. Højskolelærere og efterskolelærere har ofte en personlig og tillidsbaseret tilgang til deres elever.
Får man noget ud af højskole, hvis man har gået på efterskole?
Mange højskoleelever har tidligere gået på efterskole. Selvom man allerede har prøvet at bo sammen og have en hverdag på en skole, får tidligere efterskoleelever meget ud af at gå på højskole. Eleverne er nu et andet sted i deres liv og personlige udvikling og er mere bevidste om, hvordan de vil bidrage til fællesskabet, og hvad de vil lære og arbejde med både personligt og fagligt.