Af Oline Saxbjørn Dehli
Med et halvt år tilbage af kandidaten i Bioinformatik frygtede Dirk, at han ikke ville finde tid til at dyrke sine interesser, når han startede på arbejdsmarkedet.
”Jeg ville gerne finde ud af, hvad jeg syntes ville være fedt at have som hobby, inden jeg blev 80 og pensioneret. Den følelse pressede sig på, og jeg følte mig stresset.”
Jeg tænkte, at hvis jeg skulle nå det, inden jeg skulle ud og smage på arbejdsmarkedet og blive afhængig af en fuldtidsløn, kunne det lige så godt være nu.
Dirk Hoffmann, elev.
Derfor var højskoleopholdet en måde at tage et naturligt ånderum og opdage nye interesser.
”Jeg tænkte, at hvis jeg skulle nå det, inden jeg skulle ud og smage på arbejdsmarkedet og blive afhængig af en fuldtidsløn, kunne det lige så godt være nu.”
Flere af Dirks tætte venner har gået på Nørgaards Højskole og anbefalede ham at tage afsted. Derudover var han meget interessent i faget Vild mad og Bryg, som han beskriver som ’et lidt madnørdet alternativ til friluftsliv’.
At trække håndbremsen
Dirk fortæller, at han syntes, det naturfaglige på hans uddannelse, nogle gange blev lidt for firkantet og nørdet.
Jeg ville gerne have det sjælelige med og finde mere tid til at være kreativ og fordybe mig i kunst.
Dirk Hoffmann, elev.
Han savnede at komme væk fra dataanalyse på computeren og fordybe sig i et emne uden det havde et større formål. Det gav Dirk muligheden for at finde nye interesser på højskolen.
”Jeg havde lyst til at diskutere tingene og have en lettere tilgang til det faglige. Jeg ville gerne have det sjælelige med og finde mere tid til at være kreativ og fordybe mig i kunst.”
Dirk fortæller, at han gennem valgfaget Keramik har fundet en ny interesse, som han forventer at holde fast i, på den anden side af opholdet, når han skal skrive sit speciale.
”Jeg blev ekstremt imponeret over højskolens keramiklokale, og er blevet helt bidt af at arbejde med ler. Generelt har jeg fundet mere tid til at være kreativ og male en hel aften for eksempel, som jeg kunne imens jeg studerede.”
Tilbage til studiet
Nu føler Dirk sig klar, til at fortsætte med sin kandidat.
”Jeg har prøvet så mange nye ting og fået øjnene op for en masse nye interesser og måder at leve mit liv på.”
Både når det gælder madlavning er Dirk blevet inspireret til at sylte og eksperimentere mere i køkkenet, men han nævner også deres blaffer-tur, som har gjort særligt indtryk på ham.
Jeg har prøvet så mange nye ting og fået øjnene op for en masse nye interesser og måder at leve mit liv på.
Dirk Hoffmann, elev.
”Det dér med bare at gøre ting. For eksempel at gå hen til folk og spørge, om man ikke må hjælpe med noget, eller om de kan hjælpe en på vej. Det har været vildt fedt.”
Derudover har den travle hverdag på højskolen hjulpet Dirk til at finde sin grænse og trække stikket, når han har brug for en pause. Noget som han tidligere har haft svært ved gennem sin studietid.