Af Mette Skov Hansen
Man kan ikke nå alt i sine sabbatår. Månederne forsvinder hurtigt, hvis man for eksempel gerne vil ud at rejse, tjene penge, prøve at bo i udlandet i længere tid eller have et uddannelsesrelevant job.
Det passede ikke lige ind i mine sabbatår. Der var lige nogle andre prioriteringer med rejser og så videre.
Asger, højskoleelev
Derfor vælger nogle unge i stedet at tage en pause undervejs i studietiden for at nå det, de ikke nåede inden. Det gjorde Asger blandt andet, da han valgte at tage et ophold på Nordjyllands Idrætshøjskole.
"Det passede ikke lige ind i mine sabbatår. Der var lige nogle andre prioriteringer med rejser og så videre. Så nu har jeg taget et break fra medicinstudiet for så at kunne komme afsted på højskole,” siger han.
Havde hørt godt om højskolelivet
At Asger valgte at tage på højskole skyldtes, at han havde hørt ”så sindssygt godt om det, både fra venner og fra familie”.
Stort set alle, jeg har snakket med, der har været på højskole før, har bare været sindssygt glade for det.
Asger, højskoleelev
”Stort set alle, jeg har snakket med, der har været på højskole før, har bare været sindssygt glade for det. Og jeg tænkte, at det lige var noget for mig," siger han.
Valget faldt på en idrætshøjskole, da Asger gerne både ville prøve mange forskellige sportsgrene af og gå i dybden med nogle af dem sammen med gode undervisere og andre sportsinteresserede.
”Man får et fedt fællesskab igennem sporten,” siger Asger og tilføjer, at det sociale har været alfa omega for ham på højskolen.
”For det er jo også derfor, man er taget på højskole. Det er for at lære en masse nye bekendtskaber og mennesker at kende fra vidt forskellige dele af landet og på tværs af aldre."
Aldersforskel betyder ikke noget
En ting, der har bekymret Asger i forhold til at tage på højskole senere, er, om han ville være meget ældre end de andre elever. Men det har ikke været et problem.
”Nu er jeg selv 24, og det at finde ud af, at mange af ens bedste venner herovre måske er 20 go 21. For der er lidt forskel i alder der, men alder betyder simpelthen ikke det store, når man er på højskole. Bare man har nogle fælles interesser – og man har det jo godt sammen, uanset om du er 20 eller 24. Så det betyder egentlig ikke noget,” siger han.
Hør mere om Asger her.