TAG ET LEVEL UP PÅ HØJSKOLE

Hvad får man ud af at tage på højskole?

Udgivet 14-04-2026

Er højskole spild af tid, eller et af de bedste valg, du kan tage? Læs her, hvad du kan få ud af et højskoleophold.

Hvad kan man lære på en højskole? Det har Ali, BK og Jonas – også kendt som Bedøvende – undersøgt i en ny kampagne.

Hvad får jeg egentlig ud af et højskoleophold?

Måske du har stillet dig selv det spørgsmål i dine overvejelser om, hvad der skal ske, når du er færdig med skolen, og inden du skal søge ind på en uddannelse eller i gang med at arbejde.

Vores svar til på spørgsmålet er kort og godt: langt mere, end du tror.

Højskole er ikke en pause fra livet – det er et aktivt valg om at udvikle dig selv, dine skills og din retning. Her kan du både udvikle dig personligt, opnå nye faglige kompetencer, få et stærkt netværk og blive afklaret om fremtiden.

Herunder kan du læse mere om, hvad du faktisk får ud af at tage på højskole.

1. Du udvikler konkrete skills, du kan bruge i virkeligheden

På højskole handler det ikke om karakterer, men om at udfordre og udvikle dig selv.

Med over 250 fag kan du dykke ned i alt fra outdoor til e-sport, blive bedre til at bygge, klatre og investere eller blive klar til at komme ind på drømmeuddannelsen.

Mange højskoler tilbyder i dag fag, der matcher det, virksomheder efterspørger, som digitale kompetencer og entreprenørskab. Du lærer ikke bare teori, men prøver tingene af i praksis. Det giver erfaring, du faktisk kan bruge bagefter.

Se de forskellige fag her

2. Du finder retning (og undgår at vælge forkert)

Hvis du er i tvivl om uddannelse, er du ikke alene.

Et højskoleophold giver dig mulighed for at teste interesser og finde ud af, hvad du vil, før du binder dig til en uddannelse. Du prøver dig frem i fællesskab med andre, lærer undervejs og finder ud af, hvad der driver dig.

Ved at investere tid i at finde ud af, hvad du vil, slipper du måske for at spilde tid på at vælge den forkerte uddannelsesvej senere.

3. Du bliver stærkere socialt (og får et netværk for livet)

På højskole bor og lever du sammen med andre unge.

Det skaber et fællesskab, som er svært at finde andre steder – og som mange beskriver som det vigtigste ved opholdet.

Du lærer at samarbejde med forskellige typer mennesker, at tage ansvar for dig selv og andre, og du får et stærkt netværk.

4. Du udvikler dig personligt – og bygger selvtillid

Højskole er et sted, hvor du bliver udfordret.

Du prøver nye ting, træder ud af din komfortzone og opdager, hvad du faktisk er god til. Det styrker din selvtillid og gør dig mere robust.

Mange oplever, at højskole er første gang, de tør tage ordet, tage initiativ til projekter og tør fejle og lære af det.

5. Du bliver mere klar til uddannelse og job

Selvom højskole ikke er en formel uddannelse, er det stadig en investering i din fremtid. På højskole kan du (gen)finde motivationen til at lære nyt og lære at arbejde mere selvstændigt.

Højskoler arbejder aktivt med vejledning, så du bliver klar til næste skridt, hvad enten det er studie eller job.

Højskole er ikke et break – det er et LEVEL UP

Højskole er for dig, der vil mere end bare ”vente på næste skridt”. Det er for dig, der vil udvikle dine skills, finde retning og blive bedre til det, du interesserer dig for.

Netop derfor har højskolerne lanceret en ny kampagne, der sætter fokus på højskole som et aktivt og ambitiøst valg. I kampagnen tager Ali, BK og Jonas – også kendt som Bedøvende på højskole i 48 timer, hvor de prøver kræfter med bl.a. jagt, outdoor og overlevelse i naturen. 

Se ledige pladser

Vil du vide mere om kampagnen?

Du kan se hele højskolernes kampagnefilm og læs mere om LEVEL UP indsatsen her:

Find LEVEL UP kampagnen her! 

Andre nyheder

Hent flere

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

Højskolernes nyhedsbrev er for dig, der har været på højskole, skal på højskole eller bare gerne vil vide noget om, hvad der sker i højskoleverdenen og hvad, du kan deltage i.

  • Aktuelle historier fra højskolelivet
  • Nyt om højskolekurser
  • Nyheder om Højskolesangbogen
  • Offentlige arrangementer på højskoler
  • Konkurrencer

Felter med (*) skal udfyldes