Støtte fra foreninger og legater
Det er muligt at søge tilskud fra elevforeninger, skoleforeninger og forskellige legater.
Højskolens elevforening
Mange højskoler har en elevforening, som er en forening for tidligere elever. I nogle tilfælde har disse elevforeninger besluttet at give mindre legater til kommende elever. Du kan henvende dig til den højskole, du er interesseret i, for at høre nærmere om denne mulighed.
Legater
Der findes et væld af legater, man kan søge til forskellige formål, f.eks. højskoleophold. Det kan være privatpersoner eller lokale foreninger der står bag. På legatmidler.dk og www.legatbogen.dk kan du undersøge, om du kan søge et legat til netop dit højskoleophold.
Musik 24/7 legatet
uddeles hvert år til en studerende, som ønsker at dygtiggøre sig i udlandet eller at gå på højskole – vi tror nemlig på, at rejser, ophold og kultursammenstød er værdifuldt for alle og enhver – uanset om det er i privat eller professionelt regi. Ansøgningsfrist 1/12. Læs mere
Hvem kan søge?
Personer over 18 år, dansk/svensk/norsk statsborgerskab
Køb dig til legatsøgning
Man kan betale sig fra at få søgt legater, der passer til ens situation - f.eks hos legatregisteret.