Inden jeg tog på højskole, havde jeg ikke så mange ideer om, hvad jeg gerne ville være. Jeg ville bare gerne ind i nogle sammenhænge og møde nogle andre typer af læring og nogle andre måder at være sammen på. Så inden jeg tog på højskole, havde jeg bare først og fremmest ikke lyst til at uddanne mig til noget. Jeg havde ikke lyst til at præstere og dygtiggøre mig i den klassiske forstand, som jeg var vant til fra gymnasiet.
Jeg tror ikke, at højskolen prægede mit uddannelsesvalg som sådan. Jeg tror mere, at højskolen talte til noget andet i mig, der ikke handlede om min uddannelse, og hvad jeg skulle opnå. Højskolen fortalte mig, at der var nogle andre ting, som også er vigtige, når man skal være sammen med andre mennesker. Du skal jo finde dig selv og stå ved din usikkerhed rent menneskeligt, før du kan begynde at tage stilling til, hvad du skal bruge dit liv på. Højskolen hjalp mig med at få styr på de præmisser. Det handlede ikke om mine faglige præstationer, men om mit forhold til mig selv, og hvem jeg er i samspil med andre mennesker.
Da jeg stod i det, så syntes jeg faktisk, det var lidt svært at se, hvad det var, jeg fik ud af det. Sådan tror jeg tit, det er med højskole - man høster først frugten af det senere. Min højskoletid var faktisk rigtig svær for mig. Jeg skulle bruge meget tid på at turde en masse ting og at turde være ked af det. Men når jeg kigger på det i bakspejlet, så kan jeg se, at højskolen er et af de steder, hvor jeg har haft mulighed for ikke at præstere. Jeg behøvede ikke at have ambitioner om at være den bedste rent fagligt. Og det betød ikke at jeg havde mindre værdi i det fællesskab, som højskole er. Jeg tror faktisk, det har været rigtig sundt for mig at prøve at være et sted, hvor jeg ikke skuffede mig selv eller skuffede nogle omkring mig, fordi jeg ikke var fagligt dygtig. Og hvor man også har muligheden for at fejle, uden at tingene falder sammen omkring én. I dag tror jeg, der er meget få lommer i et ungt menneskes liv, hvor det er tilladt at fejle.
Jeg tror, det bedste ved mit højskoleophold er, at jeg oplevede at gå ind i et forpligtende fællesskab, hvor der virkelig er plads til alle. Det er meget konkret: For at hverdagen kan fungere, må vi finde plads til hinanden. Og det, synes jeg, var så fint og rart at opleve på højskolen - at vi fandt plads til hinanden, selvom vi var helt vildt forskellige.
Jeg tænker altid på højskolen som et samfundslaboratorium. Man kommer som ungt menneske, og så lærer man at fungere i et nærdemokrati, i et sammenhold. Så kan man bagefter gå ud i det store samfund med noget erfaring, man kan trække på. Om at være ansvarsfuld, at passe på sig selv og passe på andre. At være noget i fællesskabet. Man lærer noget om ydmyghed, når man indser, at "jeg har brug for andre, og at der er brug for mig." Det, tror jeg, er en god ballast at have med sig.
Jeg vil anbefale alle at tage på højskole. Nu mere end nogensinde. For unge menneskers verden i dag er så målrettet - der er så meget, man skal. Jeg under alle at få den oplevelse af at blive accepteret og mødt med nogle andre forventninger. At opleve at gå ind i et fællesskab, hvor der er brug for dig, og hvor andre er klar til at give dig en hel masse. Jeg tror, det er meget få steder udenfor højskoleverdenen, hvor man kan få de oplevelser. Og jeg tror, det er så utroligt sundt og så vigtigt - især for et ungt menneske - at gøre sig den erfaring med at slå rod et sted og slå rod i andre mennesker. Så jeg anbefaler højskolen nu - mere end nogensinde.
Hvis du ikke helt har styr på hvad der gør en højskole til en højskole, så har vi et svar.
Få svar: hvad er en højskole
Find et højskoleophold, der passer til dig. Vælg mellem 75 højskoler og over 200 fag.
Søg kurser