Djurslands Folkehøjskole

Dansk

Djurslands Folkehøjskole er en højskole for alle! Vi sætter en ære i at være rummelige og har siden skolen åbnede i 2002 haft rigtig mange vidt forskellige elever på vores kurser - også elever, som er psykisk udviklingshæmmede.

Vi dyrker elevernes ressourcer, giver dem sejre og medgang samtidig med, at vi udfordrer dem til at udnytte deres potentiale maksimalt. Vi arbejder for at skabe en tryg og levende hverdag for vores elever, der kommer fra hele landet.

På Djurslands Folkehøjskole tilbyder vi enestående fysiske, menneskelige og faglige rammer.

Livet på Djurslands Folkehøjskole er naturligvis meget mere end fag og skolegang. Der er altid masser af debat, projekter, sang og hyggeligt samvær med dine nye kammerater. Du får oplevelser og læring der ændrer rutinerne og giver lyst til positive forandringer - hvad enten det handler om sund livsstil, at lære et nyt fag eller komme videre i livet.

Lyder det spændende! Så kom og vær med!




Fag & emner

Højskolen tilbyder

  • Sundhedsfag - vi kalder det "Den slanke linje", hvor du kan lære om Sund livsstil, Sund mad, Krop og bevægelse
  • Praktiske fag, hvor du kan lære om Udeliv, Fra jord til bord, Madlavning, Træværksted mm.
  • Natur og friluftsliv
  • Drama
  • Billedkunst
  • Idræt
  • Musik
  • IT og medier

Studietur til udlandet. På hvert af de lange kursusforløb (minimum 12 uger) har vi en studietur til udlandet fx til Spanien, Sverige eller Grækenland


Praktiske informationer

Vi har moderne værelser som er handicapegnede og alle har toilet og bad.

Du er altid velkommen til at besøge skolen og få en rundvisning.

Ring og aftal nærmere på: 87 52 91 20. Kontakt os pr. tlf. eller gennem vores hjemmeside www.djfh.dk. Du kan altid komme i kontakt med forstander, Heidi Vølcker. Hun svarer meget gerne på alle dine spørgsmål om højskolen.


Kontaktinformationer

Djurslands Folkehøjskole
Drammelstrupvej 15
8400 Ebeltoft
Find vej til højskolen

Telefon: 87 52 91 20
post@djfh.dk

Forstander
Heidi Vølcker
Tilbage
KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven