På Filmhøjskolen arbejder vi med fiktionsfilm, dokumentarfilm og podcast. Filmhøjskolen er et stort produktionshus, der aldrig sover.
Du lever film, lærer film og skaber film med de bedste filmskabere i landet.
Vi gennemgår de væsentlige skridt i en filmproduktion fra synopsis til premiere, og undervejs vil du udvikle dit visuelle sprog og din formmæssige stil.
På Filmhøjskolen er der plads til at du kan være den du er. Filmprodution er samarbejde, så du skal være en god kammerat, der tager dit højskoleophold seriøst.
Alle elever forlader skolen med tre færdige filmiske værker, som kan åbne nye døre til et liv med film og lyd: En dokumentarfilm, en fiktionsfilm og en podcast.
På Filmhøjskolen gennemgår du følgende filmforløb og produktioner:
Teknisk introduktion, Film-editing/filmklip, Podcast, Visuel identitet, Manuskriptskrivning, Casting, Fiktionsfilm med skuespillerelever fra Teaterhøjskolen Rødkilde, Dokumentarisk filmproduktion, Vejledningsforløb, Gallapremiere i biograf med afgangsfilm.
Ønsker du at lære, leve og lave film, så er Filmhøjskolen Møn, det rette sted!
Vi har også et Filmhus, som jævnligt får besøg af filmskabere udefra: Filmhus Møn