Lange kurser (2-12 mdr.)

Et langt højskoleophold varer almindeligvis 4-5 måneder. Du skal være fyldt 17,5 år for at deltage, og du kan vælge mere end 200 forskellige fag.

Søg i lange kurser

Hvorfor tage et langt højskoleophold?

At være på højskole er én af de mest intense oplevelser, du kan få i dit liv. Både gennem det du lærer, og de nye mennesker du møder. Det er her, du finder ud af, hvad du er god til, og hvad du brænder for.

Din hjerne vil blive udfordret med nye tanker og idéer. Du vil blive hørt og set. Og pludselig føles et par måneder som et helt år, hvor du er blevet modigere, mere dig selv, har fået flere venner og mere styr på fremtiden end før, du tog af sted.

Fag og højskoletyper

Der er mere end 200 fag at vælge i mellem på de lange kurser. Der er forskellige typer af højskoler, der henvender sig til forskellige målgrupper.

Læs mere om fag og emner

Læs mere om typer af højskoler 

Sammensæt selv dit skema

Du sammensætter altid selv dit skema. Nogle gange har du et linjefag, som du har undervisning i flere gange om ugen. Ved siden af vil du kunne vælge andre fag, som du måske kun har én gang om ugen.

Nogle steder består skemaet udelukkende af valgfag, så du kan prøve en masse forskelligt af.

Opholdets længde

Et langt kursus er et højskoleophold, der varer imellem 8 og 40 uger. Du vælger selv, hvor længe du vil være afsted, men de fleste tager et ophold på 4-5 måneder.

Priser

Prisen på et langt højskoleophold varierer fra højskole til højskole, men i gennemsnit er prisen 1.700 kr. pr. uge. Prisen for et højskolekursus inkluderer både undervisning, kost og logi.
I visse tilfælde er det muligt at få tilskud til et langt højskoleophold.

Læs mere om prisen på et langt højskoleophold

Læs mere om tilskud til et langt højskoleophold

Kvote 2

Det er op til de enkelte uddannelsesinstitutioner at fastsætte kriterier for kvote 2. Hvis du vil bruge dit højskoleophold i forbindelse med en kvote 2 ansøgning, bør du kontakte den enkelte uddannelsesinstitution for mere information.

Alder

Du skal være fyldt 17,5 år for at blive elev på en almindelig højskole, men du kan allerede som 16 årig blive elev på en ungdomshøjskole.

På en almindelig højskole er de fleste elever mellem 18 og 25 år gamle. På en ungdomshøjskole er størstedelen af eleverne imellem 16 og 19 år gamle.

Se kurser på ungdomshøjskoler

 

Find højskoleophold

Find et højskoleophold, der passer til dig. Vælg mellem 70 højskoler og over 250 fag.

Søg kurser

Besøg en højskole

Tag til åbent hus eller rundvisning på en højskole. Du får mulighed for at se højskolen og møde de nuværende elever.

Besøg en højskole 

Gavekort

Vil du glæde nogen med et højskoleophold eller et tilskud?

Køb et gavekort