Scenekunsthøjskolen Snoghøj

SERIØS SCENEKUNST OG HYGGELIG HØJSKOLE Scenekunsthøjskolener for dig, der ønsker at kombinere det bedste fra to verdner – scenekunst og højskole.

Om skolen

– Vi ønsker at være et seriøst tilbud til dig, der brænder for scenekunst, hvad enten du ønsker at søge op på en professionel uddannelse eller have scenekunst som en hobby.

– Under alle omstændigheder ligger det os på sinde at være højskole, hvor vi til daglig tager ansvar for os selv og hinanden i et varmt, rart og trygt fællesskab!

Alle vores lærere er uddannede indenfor scenekunst og har selv været udøvende på danske og udenlandske teaterscener. Dette kombineret med mange års undervisningserfaring gør, at vi har de bedste forudsætninger for at tilbyde dig faglig og menneskelig udvikling af højeste karat. Hos os møder du nemlig ikke kun lærerne i undervisningen. Du møder dem også i fritiden – på aften og weekendvagter. Det betyder, at når du har brug for en snak efter dagens undervisning, skal den ikke tages i stress og jag, mens læreren pakker sin taske. Du kan tværtimod tage den i ro og mag over en kop te i spisesalen eller over en gang skumfiduser ved bålstedet – med udsigt over Lillebælt.

Det er scenekunst og højskole når det er bedst! Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkommen!


Vores kernefag

Ballet
Dans
Forberedelse til Scenekunstuddannelser
Improvisation
Koreografi
Musical
Sang
Scenografi
Skuespil
Teater

Fag og emner

På Scenekunsthøjskolen Snoghøj tilbyder vi 4 unikke linjer

  • Musical
    Musicallinjen er for dig, der ønsker at forbedre dig i musicalens tre hoveddiscipliner sang, dans og drama.
    Uanset om du ønsker at søge op på musicaluddannelser i ind- og udland, eller du ønsker at dyrke musical sammen med gode venner som den bedste hobby i verden!

    Sang, dans, drama, musikteori, fysisk træning, auditiontræning, skuespil, improvisation, karakterarbejde og refleksion
  • Producing Performance Artist
    er for dig, der ønsker kompetencerne til at få dine egne scenekunstneriske idéer ud og leve i virkeligheden – på teatre, scener og spillesteder i hele landet! 

    Undervisning i instruktion, scenografi, skuespil og lyd & lys og mere...
  • Skuespil
    Skuespillerlinjen er for dig, der brænder for at bringe menneskelige historier til live , og som ønsker at arbejde med skuespil i alle dets vidunderlige facetter!

    Undervisning i improvisation, monolog og dialog, fysiodrama, stemmetræning og mere...
  • Uddannelses base camp
    Bliv klar på uddannelse!

    Få intensiv undervisning i dansk og matematik og deltag i det kunstneriske arbejde.
        

Praktiske informationer

Snoghøj ligger direkte ned til Lillebælt med egen strand, bålplads, bådebro og sauna.

Samvær og højskoletid:

Hver aften er der forskellige tilbud om samvær. Det kan være alt fra samtaler til step, sangskrivning, sprog, sport, dans, klaver, guitar, sammenspil, yoga, musikværksted, street dance, samba, boldspil, percussion, improvisation, film, kajak, dykning, m.m.

Læs mere om Snoghøj


Skoletype

Fagspecialiseret højskole

Priser

Ugepriser (dobbeltværelse) ved 19 ugers kursus: kr. 1.650,-
Ugepriser (dobbeltværelse) ved 43 ugers kursus: kr. 1.295,-
Tillæg enkeltværelse: 200,- pr. uge
Studietur New York (valgfri): kr. 11.000
Indmeldelsesgebyr: kr. 500

Læs mere

Information om elevpladser

Elevpladser: 70

Rejser

Vi rejser til New York på teaterrejse lige inden påske

Kost

Vi kan håndtere dig lige som du er. Vi tilbyder naturligvis alle former for specialkost og har generelt et grønt og meget sundt køkken.

Kontakt højskolen

Scenekunsthøjskolen Snoghøj
Højskolevej 9
7000 Fredericia

Telefon: 76 24 15 30
info@snoghoj.dk
Forstander: Kim Nesager Røge