HØJSKOLERNE FOR UKRAINE

Krigen raser i Ukraine. Millioner af ukrainske familier er drevet på flugt, mens andre er grebet til våben. Men selvom krigen foregår langt væk, så følges den tæt og sætter sine spor på landets højskoler.

På denne side samler vi løbende højskolernes idéer og initiativer til fordel for Ukraine. Formålet er at inspirere og oplyse og måske være med til at tænde et håb i mørket.

Initiativer på højskoler

Løb for Ukraine

Den 8. april løb eleverne på Gerlev Idrætshøjskole for ukrainske familier på flugt ved et stort 24-timers-indsamlingsløb, som de selv arrangerer.

Gram gør klar

Eleverne på Gram Højskole har organiseret en istandsættelse af skolens værelser, så flygtninge kan flytte ind. Se indslaget i TV-AVISEN fra 20:02. 

Støttemiddag

Suhrs Højskole og KBH+ arrangerede en støttemiddag for Ukraine. Aftenen bød blandt andet på ukrainsk mad og musik.

Kunst for Ukraine

Designholdet på Johan Borups Højskole inviterer til kunstudstilling med værker lavet af eleverne. Alle indtægt vil gå til Ukraine.

Operakoncert

Livsstilshøjskolen Gudum inviterede til koncert med den ukrainske operasangerinde Anastasiia Andrukhiv og efterfølgende kaffe, kage og samtale om Ukraine.

All in på indsamling

Eleverne på Ourehøjskole dik all in for at indsamle penge til fordel for Ukraine. Der blev indsamlet mere end 55.000 kr.

Hammerslag og toast

Der blev udbudt alt fra toast-klippekort til en tur i pedellernes havetraktor, da eleverne på Testrup Højskole arrangerede en auktion. 

Fra krig til højskole

Anna, Alisa, Daria og Marina har skiftet krigen i Ukraine og en status som flygtninge ud med en titel og tilværelse som elever på Idrætshøjskolen Aarhus.

Livestreamet indsamlingsshow

På Idrætshøjskolen Aarhus har eleverne afholdt et livestreamet indsamlingsshow med masser af musik og fællessang.

Elevberetning fra Polen

Journalist-linjen på Vallekilde Højskole har været i Polen. Læs en elevberetning om flygtningesituation i Viborg Folkeblad. 

Video i gul og blå

Eleverne på Roskilde Festival Højskole har optaget en støttevideo og indsamlet mere end 32.000 kr. til SOS Børnebyernes katastrofefond.

Byd på en spådom

Rygmassage, genstande fra forstanderens garderobe og tarotkortlæsning var på salgslisten til Teaterhøjskolen Rødkildes auktion. 

Ukrainsk film

Grundtvigs Højskole arrangerede sammen med Cinemateket en særvisning af dokumentarfilmen 'Olegs krig'.

Bøllehat på auktion

Eleverne på Hadsten Højskole indbød til Ukraine auktion. Der blev budt på hjemmestrikkede bøllehatte og retten til at vælge næste temafest. 

Flygtninge på Oasen

Oase Højskolen startede en indsamling, der sikrede, at skolen nu kan lade 18 ukrainske flygtninge bo på skolen. 

Støttekoncert

Løgumkloster Højskole arrangerede en støttekoncert for Ukraine. Koncerten blev stablet på benene i samarbejde med Kirkemusikskolen. 

Byd på Poul Krebs

Idrætshøjskolen Aarhus indbød til auktion til fordel for Ukraine. Deltagerne kunne blandt andet byde på private dansetimer, kunst og en "meet and greet" med Poul Krebs.

Broderipakke

Eleverne på Skals højskole har frembragt over 100 broderikits til både børn og voksne, som er flygtet fra Ukraine.

Syng for Ukraine

Nordjyllands Idrætshøjskole indbød til fællessang til fordel for Ukraine. Der blev sunget om fred, frihed og fællesskab.

Nyt hjem i Gram

Gram Højskole har slået dørene op for Ukrainske flygtninge, og højskoleeleverne har fyldt en lade med donationer. 

Lotteri og auktion

Eleverne på Nordfyns Højskole indbød til indsamlingsevent i samarbejde med lokale erhvervsdrivende.

SOLGT!

Eleverne på Nordjyllands Idrætshøjskole arrangerede en auktion og samlede 55.663 kr. ind til fordel for Ukraine. 

Elevindsamling

Eleverne på Vallekilde Højskole samler ind til civil befolkningen i Ukraine, og alle er velkomne til at give et bidrag. 

Temadage

Ud med skemaet. Ind med Ukraine. På Grundtvigs Højskole sætter de Ukraine på dagsordenen. 

Fra Ukraine til Odder

Efter 1.600 kilometers rejse er to ukrainske flygtninge flyttet ind på Egmont Højskolen.

Auktion

65.000 kroner lød det samlede beløb på, da aftenens sidste hammerslag havde lydt på Grundtvigs Højskole. 

Højskolestemmer i debatten

LEDER: "Lad os praktisere aktiv humanisme på højskolerne"

Lad os kaste vores kræfter og ressourcer ind, så det onde vil tabe, skriver Højskolebladets redaktør, Sofie Buch Hoyer, i sin leder.

KLUMME: "Jeg er pacifist. Og jeg er rådvild"

Krigen i Ukraine tvinger os til at genoverveje vores personlige forhold til fred, frihed og krig. Læs Ursula Dieterich-Pedersens, forstander på Løgumkloster Højskole, klumme i Ugeavisen.

"Moralisternes hykleri: Demokratisk ansvar? Det kan vores politikere skam ikke bryste sig af"

Lige så rædselsfuldt, voldsomt og meningsløst det er, det, der sker i Ukraine, lige så forventeligt er det, skriver Mathias Findalen, højskolelærer, i Politiken.

KLUMME: "I hjerterne begynder alt mod"

Krigen har mindet os om, hvordan menneskers lederskab kan indgyde mod og inspiration. Læs Lisbeth Trinskjærs, formand for Folkehøjskolernes Forening, klumme i Højskolebladet. 

Nyheder fra hojskolerne.dk

Hent flere

Danske højskoler har indsamlet:

Mange højskoler og elever har arrangeret indsamlingsevents med fællesspisning, auktioner, sang og koncerter. Her en liste over skolernes egne indsamlingsarrangementer: 

 Mangler din højskoles indsamling på listen? Så send os en mail.

Køb en T-shirt og støt med 150 kr.

Når du køber en Højskolerne for Ukraine T-shirt støtter du ukrainske flygtninge med 150 kr.

Pengene bliver doneret til Røde Kors. 

Køb en T-shirt i webshoppen og støt med 150 kr.

Spred budskabet

Byder din højskole ind med idéer, initiativer eller handlinger til fordel for Ukraine?

Brug #HøjskolerneForUkraine og spred budskabet, så vi kan inspirere hinanden. 

Er du højskoleelev eller ansat på en højskole, kan du melde dig ind i højskolernes Facebook-gruppe og udveksle erfaringer og tips til, hvordan vi kan gøre en forskel for Ukraine.