Højskoler går i klimastrejke på Black Friday

Udgivet 19-11-2019

På flere højskoler strejker de - sammen med resten af verden - for klimaet. Denne gang den 29. november på Black Friday.

"Hallo! Jorden kalder, og den har brug for dig!" Skriver Vallekilde højskole på Facebookbegivenheden fredag d. 29 november. Det er ikke en tilfældig fredag, det er Black Friday, hvor mange starter julehandlen og skruer ekstra op for forbruget.

På flere højskoler strejker de - sammen med resten af verden - for klimaet. 

Vi demonstrerer mod Black Friday's forbrugerræs og den generelle overproduktion, der findes i industrien. 
Tiden er knap, men hvis vi handler nu, kan vi knække kurven.
Skriver Vallekilde Højskole

Også på Vestjyllands Højskole har de lagt an til strejke: 

Der er mindst 3 gode grunde til at deltage i strejken denne fredag: 

  1. Strejken ligger samme dag som Black Friday, så du kan samtidig komme og være med til at gøre op med industriens overforbrug og forvandle Black Friday til Green Friday 
  2. FN holder klimatopmøde d. 2.-13. december, og vi vil derfor vise, at vi ønsker og kræver handling!
  3. Vi skal blive ved med at sætte klimaet øverst på den politiske dagsorden, da politikerne stadig ikke tager vores ord alvorligt

 

Find strejkerne på Facebook

Vallekilde Højskoles klimastrejke

Vestjyllands højskoles klimastrejke

Testrup Højskole deltager i Århus