Lukkede sociale bobler
Modsat Danmark, hvor højskolerne har været lukket siden jul, har Norge formået at holde deres højskoler åbne ud fra en lukket model, hvor eleverne mere eller mindre har været lukket inde på skolen.
Skolerne er i højberedskab og har et tæt samarbejde med lokale sundhedsmyndigheder. Ferier og friweekender holdes til et minimum, elever skal i karantæne, hvis de har været uden for skolen, eleverne deler værelse med nogen fra samme faglinje, og dette er blot et udsnit af tiltagene. Til gengæld kan eleverne leve et helt normalt højskoleliv på skolen uden at være tynget af pandemien.
Modellen stiller selvfølgelig store krav til både ansatte og elever, men resultatet er overbevisende. Efter juleferien skulle modellen for alvor stå sin prøve, da alle elever havde været hjemme for at fejre jul og nytår. Men på trods af stor smitte i Norge generelt, var der ikke et eneste smittetilfælde blandt de næsten 8000 elever, der kom tilbage til højskolerne i januar, fortæller Dorte Birch, der er daglig leder på informationskontoret for folkehøjskolerne i Norge.
I Danmark kan vi lære af Norges positive erfaringer, mener Generalsekretær i FFD, Elsebeth Gerner Nielsen:
Højskolerne vil gerne åbne med udgangspunkt i en lukket model, hvor eleverne accepterer at være næsten lukket inde på skolen, men til gengæld har et tilnærmelsesvist normalt højskoleliv. Men boble-modellen er ikke problemløs. Nogle højskoler – f.eks. højskoler med fortrinsvis korte kurser – vil nok ikke kunne bruge den. Og nogle elever vil altid have behov for f.eks. at tage til læge eller hjem, fordi de befinder sig i en særlig situation. Det må der findes lokale løsninger på. Heldigvis gør den øgede testkapacitet det meget nemmere.
Elsebeth Gerner Nielsen
Et studie, udarbejdet af forskere fra Københavns Universitet og Statens Serum Institut, viste i efteråret, at de danske højskoler satte professionelt ind for at overholde skiftende retningslinjer, øgede krav til hygiejne og skærpede regler for socialt samvær i perioden, hvor de stadig måtte være åbne:
"Vores konklusioner tyder på, at der er masser af læring og metoder fra højskolerne, som man kan bruge i det omgivende samfund til at engagere unge til i højere grad at være med til at forhindre smittespredningen af COVID-19,” fortæller Flemming Konradsen, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.
Og det er ikke kun de unges evne til at tage ansvar, der er essentiel for genåbningen. En åbning af højskolerne ville forhåbentlig også kunne bidrage til øget trivsel i en ungdomsgeneration, der er hårdt presset og lider et enormt afsavn. Ifølge forskningsprojektet HOPE er ensomheden blandt de unge meget højere end normalt under denne anden nedlukning.
Foto fra Harstad folkehøgskole
I Norge opfordrer uddannelses- og forskningsminister Guri Melby ligefrem de unge til at gribe muligheden og tage på højskole på trods af corona:
"Som uddannelses- og forskningsminister vil jeg opfordre flere til at overveje folkehøjskoler næste efterår. Godt samarbejde med lokale sundhedsmyndigheder betyder, at folkehøjskoler kan fungere næsten som normalt, selv under pandemien," siger hun til folkehøjskolernes forening i Norge.