Mange unge besøgte Højskolernes område på Ungdommens Folkemøde i begyndelsen af september. Her kunne de prøve kræfter med cirkus og lyddesign og høre om højskoler og ekkokamre
På Ungdommens Folkemøde fik omkring 20.000 unge i begyndelsen af september mulighed for at bevæge sig ind i to fysiske ekkokamre.
Mere præcist var der tale om to telte på Højskolernes område på den store demokratifestival i Valbyparken, som gav et indblik i, hvad det vil sige at være omgivet af mennesker, som alle mener det samme. I det ene kunne man blandt andet læse Facebook-opslag og avisudklip med argumenter for, hvorfor legalisering af hash er en god idé. Og i det andet blev man mødt af de fuldstændig modsatte synspunkter.
Spørgsmålet er, om vi kan blive bedre til at snakke med folk, vi er lodret uenige med, og hvad det i så fald vil gøre ved os. Maren Mols, højskoleambassadør
Spørgsmålet er, om vi kan blive bedre til at snakke med folk, vi er lodret uenige med, og hvad det i så fald vil gøre ved os.
Maren Mols, højskoleambassadør
De to telte var lavet af unge fra Højskolernes Ambassadørnetværk, som efterfølgende lagde op til en samtale om ekkokamre og konsekvenserne af dem. Ifølge ambassadør og tidligere højskoleelev Maren Mols er det ikke altid, unge tænker over, at deres holdninger kan være påvirket af, hvad deres venner synes, eller at de synspunkter, de møder på sociale medier, ofte ligner deres egne.
”Vi har en generation af unge, der lever en stor del af deres liv på sociale medier, hvor man følger bestemte personer eller grupper. Det giver på en måde de unge skyklapper på, og det risikerer at give dem et ensporet syn på mange ting. Spørgsmålet er, om vi kan blive bedre til at snakke med folk, vi er lodret uenige med, og hvad det i så fald vil gøre ved os.”
Det er relevant for vores demokrati og debatkultur i dag, at vi har fokus på forskelligheden. Maren Mols, højskoleambassadør
Det er relevant for vores demokrati og debatkultur i dag, at vi har fokus på forskelligheden.
Idéen til temaet kom af, at de tre unge ambassadører bag eventet selv oplevede, at de på deres højskoleophold mødte mange, der mente det samme som dem selv. Samtidig arbejder højskolerne netop med at styrke mangfoldigheden blandt deres elever og med at skabe møder og samtaler mellem mennesker med forskellige baggrunde og holdninger.
”Selvom vi på højskolen mødte mange, der lignede os, forsøgte lærerne også at udfordre vores holdninger. Min forstander sørgede for eksempel for at få oplægsholdere ud, som han vidste, at mange elever som udgangspunkt ikke delte holdninger med. Jeg synes, det var helt vildt fedt ikke kun at høre fra folk, jeg var enig med. Og vi synes, det er relevant for vores demokrati og debatkultur i dag, at vi har fokus på forskelligheden,” siger Maren Mols.
På folkemødet oplevede Maren Mols generelt, at de unge var nysgerrige på begrebet ekkokamre.
"Igennem vores dialoger med de unge fandt vi i fællesskab ud af, at de unge var gode til at diskutere og lytte til hinandens forskelligheder indbyrdes med deres nære venner, hvorimod de på de sociale medier bekræftede teorien, om at vi kun følger dem, vi er enige med. Vi håber, at vi vækkede en bevidsthed om emnet og de gode samtaler samt interessen for højskolernes mulighed for at udvide dem," siger hun.
Højskolerne deltog i Ungdommens Folkemøde med det formål at møde unge til samtaler om tidens aktuelle samfundsudfordringer og at give en smagsprøve på, hvad en højskole er for en størrelse. I år var Højskolerne til stede med en foodtruck, hvor der blandt andet kunne købes burgere, donuts, juice, te og kaffe.
Nuværende og tidligere højskoleelever fortalte om livet på en højskole, og elever fra Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund optrådte og lod de interesserede prøve kræfter med cirkus og lyddesign.
Ifølge Jakob Bonde Rasmussen, der er kommunikationschef i Folkehøjskolernes Forening og var til stede begge dage på folkemødet, er der behov for, at højskolerne er til stede, hvor de unge er.
"Vi kan ikke nå unge via traditionel markedsføring. Vi skal fortælle om højskoler i øjenhøjde med potentielle elever – eller endnu bedre – vise, hvad højskole er – for eksempel med mad, debat og mulighed for at afprøve fag. Vi fik fortalt om højskole og givet mange et indtryk af, hvad højskole er. Næste år håber vi, at flere højskoler har lyst til at lave højskole på Ungdommens Folkemøde, så vi sammen kan nå endnu bredere ud,” siger han.