På Sund Sommer dyrker vi en masse forskellige former for idræt med fokus på styrke og krop, udendørs aktiviteter, afspænding og meget mere. Du får undervisning i ernæring og lærer om madens betydning for din sundhed. Vi giver dig også inspiration til at ændre gamle vaner, fastholde motivationen og finde vejen til en sund hverdag, der varer ved – også når du kommer hjem igen.
Sund Sommer byder desuden på fællesaktiviteter, foredrag, ture ud af huset, hygge i parken og sommeraftener omkring bålet. Hele ugen serverer vores Danmarksberømte højskolekøkken sund og lækker mad – flere gange om dagen.