Astrid fik mod til at blande sig: "Højskolen har hjulpet mig med at finde min plads i klimakampen"

Af Anna Lisbjerg

”Vi har en klimakris’, stop med at spise gris - vi økologir’ ikke en fuck!”

Sådan lød det gennem megafonen, da der sidste sommer blev afholdt demonstration i Rigsdagsgården bag Christiansborg.

Megafonen blev ført af en gruppe højskoleelever, der havde skrevet en klima-banger til det efterhånden velkendte soundtrack bag den oscarvindende film ”Druk”. Politikerne fik goodiebags med andensorteringsgrøntsager, og et kålhoved skiftede hænder, mens Pernille Skipper, Jacob Mark med flere skrev under på at kæmpe for et mere bæredygtigt landbrug.

Vi skal skabe forandringen i fællesskab

Med kampagnen ”Giv landbruget mening” skulle kødet på forhandlingsbordet, så landbrugets CO2-udslip kunne reduceres – og helst halveres!

Det var derfor, 20-årige Astrid Jønsson og hendes kampagnekompagnoner fra Krogerup Højskole var mødt op i Rigsdagsgården for at tage imod folketingsmedlemmerne, da de mødte ind på arbejde. Den sommerdag sidste år råbte de ad magten, men benarbejdet bag bevægelsen var skabt i dialog. Målet var nemlig at samle, ikke splitte:

Det har været vigtigt for os ikke at skælde landmændene ud. Vi vil gerne anerkende deres arbejde, og at de en del af et system, som er umuligt at ændre alene. Vi skal skabe forandringen i fællesskab

Astrid Jønsson, elev på Krogerup Højskole i foråret 2021

”Det har været vigtigt for os ikke at skælde landmændene ud. Vi vil gerne anerkende deres arbejde, og at de en del af et system, som er umuligt at ændre alene. Vi skal skabe forandringen i fællesskab,” fortæller den nu tidligere højskoleelev.

Vil blive bedre til at gøre noget

Før Astrid Jønsson begyndte på højskole, turde hun ikke blande sig i klimadebatten. Opholdet sidste år har dog givet hende mod til at opsøge magten og insistere på, at der findes en grønnere løsning for dansk landbrug.

Hun opfatter ikke sig selv som aktivist. Men hun er optaget af, hvordan vi på tværs af politiske ideologier kan blive enige om at ændre på en sektor, der er gift for vores klima, siger hun.

Jeg har før tænkt, at det var lidt for stort. At det nok ikke lige var min kamp at kæmpe, men mit højskoleophold har været med til at gøre klimakampen tilgængelig og vist, at man kan tage del i kampen på forskellige niveauer.

Astrid Jønsson, elev på Krogerup Højskole i foråret 2021

”Mange af os unge vil gerne blive bedre til at gøre noget. Man kan hurtigt føle sig hyklerisk, men det er svært at vide, hvor man skal starte. Jeg har før tænkt, at det var lidt for stort.  At det nok ikke lige var min kamp at kæmpe, men mit højskoleophold har været med til at gøre klimakampen tilgængelig og vist, at man kan tage del i kampen på forskellige niveauer. For nogen starter forandringen i køkkenhaven, for andre til en demo foran Christiansborg,” siger hun.

Behøver ikke være en tung byrde

Nok er der lang vej til et CO2-neutralt landbrug, men det nytter faktisk at gøre noget og tage del i kampen i det omfang, man evner, mener Astrid Jønsson.

”Det behøver ikke være en tung byrde. Det kan faktisk være meningsfuldt og virkelig sjovt imens,” siger hun.

Det behøver ikke være en tung byrde. Det kan faktisk være meningsfuldt og virkelig sjovt imens.

Astrid Jønsson, elev på Krogerup Højskole i foråret 2021

Derudover har det politiske arbejde med kampagnen og hendes ophold på højskolen kastet nyt lys over hverdagen og de valg, hun selv har indflydelse på. Derfor er der nul flyrejser og meget mindre kød på tapetet, når hun tager hjem fra Krogerup Højskole. Ikke for at undgå skyld, skam og tvang, men fordi det giver mening.