Mad på højskolen
Højskolekøkkenerne er kendt for at servere god og varieret mad – som oftest varmt bord til frokost og koldt bord til aftensmad. Hvis du er vegetar, veganer, har allergi eller af andre grunde ønsker en bestemt slags mad, kan det som oftest arrangeres med køkkenet. Kontakt de enkelte højskoler for at høre mulighederne.
Kost er inkluderet i prisen på et højskoleophold, men du skal selv være med til at få højskolen til at fungere sammen med dine højskolevenner. Du vil som regel få tildelt en fast dag eller en uge under dit ophold, hvor du hjælper til med borddækning og oprydning.
Du finder det, du er god til
Du finder ud af, hvad du er god til, og hvad du brænder for. På højskolen lærer du noget nyt hver dag, og du vælger selv, hvilke fag du vil have og hvad du vil fordybe dig i.
Din hjerne vil blive udfordret med nye tanker og idéer. Du vil blive hørt og set. Og pludselig føles et par måneder som et helt år, hvor du er blevet modigere, mere dig selv, har fået flere venner og mere styr på fremtiden end før, du tog af sted.
Du har sikkert set vores plakater med en række spændende danskere, der har været højskole og fundet det, de er gode til.
Hør en række kendte mennesker fortælle om deres højskoletid.