Mie lærte, at hun ikke altid behøver en rigtig voksen til at løse sine problemer

Af Oline Saxbjørn Dehli  

Mie beskriver sig selv som en meget ubeslutsom person. Derfor tiltalte det hende især, at hun på højskolen havde mange fag at vælge imellem og selv kunne sammensætte sit skema. 

“Man kan balancere sine fag og fritimer. Hvis man nu hele tiden gerne vil være i gang, eller omvendt har brug for lidt mere fritid, så har man mulighed for selv at vurdere, hvad man har lyst til og behov for,” forklarer hun.  

Der er ikke nogen, du ikke kommer til at have et eller andet fag med på et eller andet tidspunkt. Det gavner virkelig fællesskabet.

Mie Papsø, elev.

For Mie handlede det mest om at begrænse sig mellem fagvalgene og om at mærke efter, hvornår hun måtte trække stikket og tage en pause. 

“Jeg havde primært friluftsliv og keramik, men jeg har også haft klatring, personlighedspsykologi, filosofisk vandring, idræt, massage og velvære, teambuilding, yoga, maleri og træværksted - jamen alt muligt forskelligt virkelig,” siger hun.  

Fleksibiliteten og den brede palet af forskellige fag virkede meget positivt på fællesskabsfølelsen på skolen, mener Mie.  

“Der er ikke nogen, du ikke kommer til at have et eller andet fag med på et eller andet tidspunkt. Det gavner virkelig fællesskabet, og gør at man på en måde har noget tilfælles med alle,” mener hun.  

Frie rammer og højt til loftet  

Da Mie startede på Hadsten Højskole, kendte hun allerede lidt til at bo og gå i skole samme sted fra hendes år på efterskole. Alligevel blev hun overrasket over, hvor frie rammer der var til eleverne på højskolen.  

Vi havde selv ansvaret for, at det blev et fedt ophold for alle. Der kommer ikke bare nogen og svinger en tryllestav.

Mie Papsø, elev.

Hun oplevede  at skolen og lærerne havde stor tiltro til, at de unge i høj grad selv kunne klare hverdagens udfordringer og problemer. 

“Vi havde selv ansvaret for, at det blev et fedt ophold for alle. Der kommer ikke bare nogen og svinger en tryllestav og siger: nu skal I gøre sådan her. Nej, vi havde ansvaret for, selv at finde ud af det,” fortæller hun.  

For Mie betød det, at hun lærte at snakke ud om tingene og at løse sine konflikter. Hun beskriver det, som noget af det mest lærerige ved at gå på højskole - og også dét, som gjorde opholdet til det fedeste.  

Jeg lærte, at man ikke altid behøver en rigtig voksen til at løse sine problemer.

Mie Papsø, elev. 

“Jeg lærte, at man ikke altid behøver en rigtig voksen til at løse sine problemer. Jeg synes jo ikke selv, at jeg er rigtig voksen endnu,” tilføjer hun med et smil.  

At huske selvironien, når livet er surt  

Et af de minder, som i dag står klarest for Mie fra tiden på højskolen, var studieturen til Thy.  

“Det vilde var, at selvom vi var ude at gå 29 kilometer i øsende regnvejr, så var der var ikke nogen, der surmulede. Alle var glade og gik og snakkede,” fortæller hun.  

Det var slet ikke fedt, at vi skulle gå gennemblødt så mange kilometer, men alligevel var alle glade og heppede på hinanden.

Mie Papsø, elev.

Hun har svært ved at forklare præcis hvorfor, den stemning opstod. Men det, som gjorde oplevelsen helt særlig, var den opbakning, eleverne havde til hinanden og at alle var indstillet på at få det bedste ud af det.  

“Det var slet ikke fedt, at vi skulle gå gennemblødt så mange kilometer, men alligevel var alle glade og heppede på hinanden, og det synes jeg virkelig var fedt at opleve,” siger hun.  

Hun fortæller, at det i høj grad handlede om, at selvironien tog over.  

“Der er så mange videoer af folk, der prøver at hoppe over de der kæmpe vandpytter og bare falder lige ned i med begge ben. Hvor alle bare smiler og griner på trods af regnen.” 

Et netværk i Aarhus

Mie flyttede efter højskoleopholdet til Aarhus for at studere, hvor mange af hendes relationer fra højskolen stadig er en del af hendes omgangskreds.

"Der var rigtig mange fra højskolen, der også flyttede til Aarhus. Det var så rart, at kende nogen i forvejen og allerede have en omgangskreds inden jeg flyttede."