Besøg en højskole

Kom forbi og mærk højskolelivet

Er du nysgerrig på højskole? Et besøg er en god måde at finde ud af, om det er noget for dig.

På et højskolebesøg kan du opleve skolen, se værelser og møde nogle af de nuværende elever. Du kan stille spørgsmål og få en fornemmelse af både hverdagen og fællesskabet.

Herunder finder du kommende åbent hus-arrangementer og rundvisninger på højskoler rundt om i landet.

Passer datoerne ikke? Kontakt den højskole, du er nysgerrig på, og hør, om du kan komme forbi til en rundvisning.

Åbent hus og rundvisninger

Det skal du vide

En højskole er en kostskole, hvor du bor og har undervisning indenfor de fag og emner, der interesserer dig.

Der er ingen eksamen, og der kræves ingen bestemte forudsætninger. Højskolen er for alle.

Læs mere om, hvad højskole er

Prisen varierer fra højskole til højskole og afhænger blandt andet af fag, materialer, værelsestype og studierejser.

Et højskoleophold koster i gennemsnit 1.900 kr. om ugen, og prisen dækker både undervisning, kost og logi. Tjek altid den aktuelle pris hos den enkelte højskole.

Læs mere om priser på højskoleophold

Et højskoleophold kan være et vigtigt skridt på vejen til at afklare studievalg, forberede sig til en optagelsesprøve eller et tiltrængt afbræk fra en travl hverdag. På højskolen får du en enestående mulighed for at dykke ned i netop de emner, der interesserer dig - uden eksamen.

Du får oplevelser for livet, et stærkt netværk, mulighed for at rejse og meget mere.

De danske højskoler tilbyder tilsammen undervisning i mere end 250 forskellige fag. Du sammensætter selv dit skema og de fag og emner, som du vil dykke ned i. 

Se hvilke fag du kan få på højskole

Danmark har omkring 70 højskoler rundt i landet med vidt forskellige tilbud. I vores kursussøgning kan du både søge efter fag og emner eller specifikke højskoler.

Prøv vores søgning

Har du brug for hjælp til at søge, kan du prøve vores kursusassistent. Alt du skal gøre er at svare på 5-6 spørgsmål, så finder vi de kurser, der matcher dine ønsker og interesser.

Du er altid velkommen til at kontakte de enkelte højskoler og få en rundvisning. Flere højskoler holder løbende åbent hus, hvor du får mulighed for at se højskolen, møde de nuværende elever og fornemme om højskole er noget for dig. 

Liste over åbent hus arrangementer på højskoler

Virtuelle rundvisninger

Vil du danne dig et indtryk af en højskole? Så tag et kig på YouTube, hvor vi har samlet:

Virtuelle rundvisninger fra højskoler

Find højskolekursus

Find et højskoleophold, der passer til dig. Vælg mellem 75 højskoler og over 200 fag.

Søg kurser

Se alle højskoler

Test dig selv

Kend din højskole-persona

Er du i tvivl, om højskole er for dig? Tag højskoletesten: Swipe dig igennem billeder og udsagn, og find ud af, hvilken højskoletype du er.

Prøv testen