Højskolernes Hus ligger på Nytorv midt i København. Vi hjælper med at finde et højskolekursus, der passer dig. Ring til os med generelle spørgsmål om højskoler for at blive hjulpet på vej med højskolevalg - eller kom forbi og hent højskolernes fælleskataloger.
Højskolernes Hus er sekretariat for Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD). Der er ca. 35 ansatte. Huset fungerer primært som serviceorgan for højskolerne og som administrator af foreningens møder, konferencer, kurser m.m.
Åbningstider og adresse
Højskolernes Hus har åbent hverdage fra kl. 10:00-12:00 og igen kl. 13:00-14:00
Adresse: Nytorv 7, 1450 København K
Find vej til Højskolernes Hus
Telefontid
Ring til os på tlf: 33 36 40 40
Vi er på telefonen hverdage fra kl. 10:00-12:00.
Spørgsmål kan også sendes til e-mail: kontor@ffd.dk eller ved direkte henvendelse til ansatte i Højskolernes Hus.
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Højskolernes forening hedder officielt Folkehøjskolernes Forening i Danmark og forkortes FFD. Folkehøjskolernes Forening i Danmark er en interesseorganisation for de danske folkehøjskoler og holder til i Højskolernes Hus på Nytorv i København. Folkehøjskolernes Forening i Danmark arbejder for folkehøjskolens idé og for at skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling. Alle højskoler, der er godkendt af Kulturministeriet, er berettiget til at blive medlem af Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Alle godkendte højskoler er således medlem af FFD.
Læs mere om skolemedlemskab på ffd.dk
Du kan også blive personligt medlem af Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
Læs mere om personligt medlemskab på ffd.dk
Højskoleforeninger
Der findes en del private højskoleforeninger i Danmark. Blandt andet Københavns Højskoleforening og Odense Højskoleforening. I disse højskoleforeninger samles højskoleinteresserede til foredrag og andre aktiviteter. Højskoleforeningerne er ikke en del af Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
Læs mere om højskoleforeninger i Danmark