Unlock næste level – find din esport-højskole
Esport på de danske højskoler er meget mere end bare gaming. Her møder spilleglæde fællesskab, personlig udvikling og ny viden – både om spillet og om dig selv. Uanset om du er erfaren spiller, nysgerrig nybegynder eller drømmer om en fremtid inden for spiludvikling eller esport, findes der et højskoletilbud, der matcher dine interesser.
På højskolerne arbejdes der med esport ud fra forskellige vinkler. Nogle steder er der fokus på det tekniske og taktiske – fx aimtræning, samarbejde og spilforståelse i populære spil som Counter-Strike og League of Legends. Andre steder er det refleksionen over gamingens rolle i kultur og samfund, eller det kreative håndværk i spiludvikling, der er i centrum.
Se højskoler som har fag inden for esport
Udvikl dine skills – både foran og væk fra skærmen
Flere højskoler kombinerer esport med fysisk aktivitet, mental sundhed, ergonomi og kost, mens nogle tilbyder forløb, hvor man kan udvikle sig som esportstræner eller afprøve sig selv i nye genrer og spiluniverser. Fælles for dem alle er, at esport bliver en del af en større højskoleoplevelse med fællesskab, personlig dannelse og en masse andre spændende fag.


.jpg?crop=43%2c0%2c1066%2c600&width=480)