Vi har tekniske problemer med vores skole- og kursussider. Derfor vil nogle sider, funktioner og layout være ude af drift. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden.
Børkop Højskole
Om skolen
Børkop Højskole er en folkehøjskole på folkekirkens grund i tilknytning til Indre Mission i Danmark.
Velkommen til et fællesskab om undervisning, sport, kreativitet, musik, rejser mm. - altsammen med udgangspunkt i tillid til Bibelen som den kristne tros grundlæggende sandhed. Vi lægger vægt på det enkelte menneskes ret og frihed, mens vi samtidig gerne vil udfordre til en levende samtale og spændende dialog.
Vores kernefag
Fag og emner
Undervisningen i hovedfagene danner basis for musiske, kreative og praktiske tilbud og øvelser på tværs af faggrænser og grupper. Vi ønsker derved at formidle oplysning og almenviden ud fra en kristen livsholdning, fremme kreativiteten og give den enkelte et nuanceret billede af det kristne livs- og menneskesyn til personlig afklaring.
Praktiske informationer
Sådan bor du
Du får et møbleret værelse med bad/toilet for dig selv eller fælles med din nabo. Tekøkken og vaskerum er til rådighed på skolens kollegium.
Skolen
Undervisningslokalerne, hallen og biblioteket er i skolens hovedbygning. Her er også dagligstuer med aviser, poolbord, brætspil, bordfodbold, TV-stue og andagtsrum.
Omgivelserne
Skolen ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og strand med gode muligheder for udflugter.
Dagligdagen
Dagen starter med tag-selv morgenmad og morgenandagt. Der er undervisning ind til eftermiddagskaffen. Tre formiddage om ugen er der valgfag på skemaet. Efter aftensmaden er der stilletid til dig selv. Midt på aftenen er der andagt og kaffe og derefter "fri leg". Fra morgenen er der ½ times praktiske opgaver inde eller ude, hvor alle hjælper med. I står også selv for opvask og aftensmad.
Weekends
Der er et frivilligt program de fleste weekends.
Vi har også
Alle får tilbud om at deltage i en smågruppe en gang ugentligt. Og der er afsat tid til 3 medvandringssamtaler med en lærer i løbet af kurset.
Undervejs i forløbet vil der være forskellige arrangementer fx Åbent Hus, fester, caféaftener, koncerter, besøg hos lærerne.
Skoletype
Kristen højskole
Priser
Læs om mulighed for støtte til lange kurser
Information om elevpladser
Elevpladser: 71
Rejser
Vi tager på studieture. Om foråret tager vi en uge på vinterfjeld i Sverige og 9 dage til et forårsklædt Belgien og Paris. I Efteråret tager vi 9 dage til Grækenland og en uge til Silkeborgsøerne.
Børn med på lange kurser
Ret henvendelse til højskolen.
Handicapfaciliteter
Handicaptoiletter, -lifte, teleslynge






