Velkommen til Hadsten Højskole!
På Hadsten Højskole er vi gode til faglig fordybelse, personlig udvikling og stærke fællesskaber. Vi er en almen højskole. Det betyder, at du laver dit eget skema ud fra alle vores valgfag under syv fagområder. Vi møder dig, der hvor du er. Vores undervisere har en særlig evne til at skabe et miljø, hvor alle kan være med, og hvor alle bliver udfordret.
Om skolen
Friluftsliv eller filosofi? Klatring eller keramik? Podcast eller psykologi?
På Hadsten Højskole kan du vælge mellem en bred vifte af fag. Du kan følge dine interesser – eller få øjnene op for nye. På højskolen bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor gode samtaler, hyggestunder, fællessang og vilde oplevelser ikke kan undgås. Mange af vores elever bruger opholdet som et springbræt til uddannelse og udvidelse af sin omgangskreds.
Vi tilbyder en skole, hvor du bliver klædt på til livet som selvstændigt tænkende menneske. Vi garanterer, at du bliver udfordret på dine holdninger, og derigennem også bliver klogere på dig selv og andre.
Hvis du er interesseret i at se, hverdagen på Hadsten Højskole, så dyk ned i vores Instragram eller TikTok. Her får du et unikt indblik i elevernes verden.
Nysgerrig? Så se meget mere om skolen her:
Læs mere om højskoleopholdet og hverdagen på skolen.
Se billeder og læs om faciliteterne på Hadsten Højskole.
Vores fagudbud spænder bredt: Politik, idræt, psykologi, kunst, musik, outdoor, filosofi og mere endnu. Læs mere om vores fagområder og de enkelte fag.
Drømmer du om en fremtid indenfor journalistikken, eller overvejer du at søge ind hos politiet? Vi tilbyder to prøveforberedende forløb, hvor du kan blive rustet til landets journalistuddannelser eller til politiskolen. Som journalist- eller politielev går du på højskolen på samme vilkår som resten af elevholdet.
Vores kernefag
Filosofi
Psykologi
Forberedelse til Journalisthøjskole og andre medieskoler
Politik
Samfund
Forberedelse til Politiuddannelse
Idræt og sport
Friluftsliv
Keramik og Raku
Musik
Fag og emner
Sammensæt dit eget skema
På Hadsten Højskole vælger du frit mellem vores 70 forskellige fag, der ligger inden for disse fagområder:
- Politik & Samfund - Vælg fag som Almen viden, Privatøkonomi & Investering, Kriminalpolitik, Politisk strategi og spin, Jura
- Idræt & Outdoor - Vælg fag som Klatring, Friluftsliv, Vild med dans, CrossFit, Volleyball, Løb, Vinterfriluftsliv
- Psykologi & Filosofi - Vælg fag som Neuropsykologi, Pædagogik, Eksistens, Etik, Personlighedspsykologi, Politisk filosofi
- Kunst & Kunsthåndværk - Vælg fag som Maleri, Keramik, Analog fotografi, Design, Træværksted, Linoleumstryk, Skulpturel keramik
- Musik & Sang - Vælg fag som Kor, Guitar, Band, Klaver, Ukulele, Åben scene
- Medier & Kommunikation - Vælg fag som Prøveforberedende journalistik, Radio/podcast, Skriveværksted, Retorik, Foto, Filmværksted
- Krop & Kost - Vælg fag som Kroppens mysterier, Saft og sylt, Seksuel dannelse, Klimakost og Yoga
Det er først, når du begynder på opholdet, du laver dit skema. I løbet af den første uge fortæller lærerne om deres fag, og derefter sammensætter du samarbejde med din gangrådslærer dit eget skema efter hvilke fag, der fangede dig mest.
Prøveforberedende til journalistik og politi:
Drømmer du om at blive journalist? Læs om journalistik her.
Vil du ind på politiskolen? Læs mere her.
Kom på besøg
Vil du vide mere om Hadsten Højskole? Bestil en brochure eller få en rundvisning her.
Praktiske informationer
FØLG MED I HØJSKOLELIVET
På vores Instagram @hadstenhojskole kan du få et lille kig ind i højskolelivet. Der er ofte elever, der har takeover på profilens story, hvor de fortæller om hverdagen, fagene, maden og meget mere.
MADEN
Køkkenet på Hadsten Højskole bruger friske råvarer, når de hver dag serverer skøn mad i spisesalen for eleverne. Køkkenet er delvist økologisk og går som oftest efter de råvarer, der hører sæsonen til. Hvis du ønsker at spise vegetarisk, vegansk eller har særlige diæter er det også noget, som køkkenpersonalet er leveringsdygtige i. Læs mere om maden her.
FACILITETER
Vi er en almen højskole med et bredt fagudbud. Derfor har vi også en bred vifte af faciliteter på skolen, lige fra bålhytte og shelters til analogt mørkekammer og podcaststudie. Læs om skolens faciliteter.
PLACERING
Hadsten Højskole ligger smukt på bakken ned til Lilleåen, tæt ved Aarhus, tættere ved E45 og tættest ved IC-toget. Højskolen er en traditionsrig grundtvigsk højskole med mere end 125 år på bagen.
STUDIETUR
Hvert forår og efterår tager vi en uge ud af kalenderen og rejser sammen. Første stop er Berlin – vi fokuserer på de oplevelser og skjulte perler, du ikke finder i turistguiden. Derefter går turen til Spindl i Tjekkiet, hvor du kan rappelle, klatre eller svinge dig ud i frit fald på en kæmpe gynge. Er du mere til ro og natur, byder bjergene på smukke vandreture og aktiviteter i et mere stille tempo. Læs og se mere her.