Vi har tekniske problemer med vores skole- og kursussider. Derfor vil nogle sider, funktioner og layout være ude af drift. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden.
Mariager Højskole
Mariager Højskole kan opsummeres i følgende tre overskrifter. (1) Bibelskole, der gør teologien relevant for dig! (2) Rejser – der åbner verden op for dig! (3) Fællesskab - oplevelser og venskaber, der fremelsker det bedste i hinanden.
Om skolen
Mariager Højskole har pt. ca. 60-80 elever på det lange højskolekursus. Højskolen er kendt for udfordrende undervisning, som sætter eleverne i stand til at reflektere over deres egen tro og livsopfattelse, et narrativt miljø hvor livsfortællinger bearbejdes, samt en lærerstab som elsker coaching og personlig udvikling. Desuden har skolen et tæt samarbejde med sit kirkelige bagland (www.mosaik.one), og lokale hjælpeorganisationer.
Mariager Højskole
Vores kernefag
Fag og emner
Mariager Højskole tilbyder forskellige linjer med forskellige fag. Ved tilmelding vælger du den linje, der tiltaler dig mest.
Teologi Giver dig dybere indsigt i Bibelen. Udruster dig til at formulere dig klarere og mere akademisk på skrift. Udfordrer dig til at foretage teologisk refleksion.
Lederskab Kristen lederskabsundervisning, som vil udruste og forme dig til at være en leder i dit eget liv, din kirke og den verden, vi lever i. Teologisk refleksion vil hjælpe dig til at applikere Bibelen og teologien til de udfordringer, nutidens kirke står i, og de samfundsdilemmaer kristne står i. Missional praksis handler om at udfordre dig til at være engageret i hverdagslivet og praktisere mission som en livstil.
Studie Fordyb dig i et selvvalgt emne, fx indenfor teologi, spiritualitet, ledelse, missiologi, media, musik. Arbejd mod din bachelor i anvendt teologi.
Investér i din personlige udvikling.
Praktiske informationer
Oplev Mariager Højskole 2 dage gratis!
Den bedste præsentation af Mariager Højskole er Mariager Højskole. Derfor vil vi gerne invitere dig til at besøge os. Vælg to dage der passer dig og få “all inclusive” helt gratis. Mange gør det, og responsen er altid den samme: Mere tak!
Kontakt os via vores hjemmeside eller ring til os og book dit ophold.
Kataloger
Hent højskolens kataloger
Skoletype
Kristen højskole
Priser
Du finder den aktuelle ugepris på vores hjemmeside.
Information om elevpladser
Elevpladser: 107
Vi har en række forskellige enkelt- og dobbeltværelser - godt moderniserede med tilgang til gode toilet- og badeforhold. Der tilbydes også familielejligheder til familier. Alle lokaler har højhastigheds WIFI.
Rejser
Et år på Mariager Højskole er også din billet til at se verden og udvide dit perspektiv på livet. Højskoleopholdet inkluderer 3 internationale rejser til Europe og verden. En i efteråret, en til forår og en større studietur i juni.
Kost
Mariager Højskoles køkken kan tage hensyn til særlige allergier eller kosthensyn. Venligst oplys om dette ved tilmeldingen.
Børn med på lange kurser
Det er muligt at medbringe børn på Mariager Højskole. Som familie får I en lejlighed og ugeprogrammet tilpasses til jeres rytmer. Der er børnehaver og skole inden for 300 meter af højskolen.
Handicapfaciliteter
Mariager Højskole har alle faciliteter til rådighed for dig med handicap. Kontakt vores kontor og hør nærmere.







