Suhrs Højskole

Slip sanserne løs! Suhrs Højskole er højskolen i hjertet af København. Her er der plads til forskellighed, store ambitioner, kreativitet og selvfølgelig masser af mad. Suhrs er nemlig lig med god mad, højskoleliv og fællesskab, og du vil gå herfra med ny viden, spirende venskaber og et hav af inspirerende oplevelser. Ses vi?

Maxresdefault

Om skolen

Suhrs Højskole er højskolen i hjertet af storbyen

På Suhrs udfordrer vi dine sanser! Her er der fokus på mad, smag, sanselighed og det gode liv.

Vi er en anderledes højskole, der skiller sig ud ved at ligge midt i storbyen og alligevel være lille og intim. Vi har et bredt udbud af hovedfag, valgfag og fællesfag, hvor du kan fordybe dig i alle aspekter af madens univers - alt lige fra madkultur, selvforsyning og madtrends til håndværk, gastronomi og teknik.

Du kan få masser af hands-on undervisning i vores professionelle køkkener, og  komme i køkkenet med nogle af Danmarks største gastronomiske ildsjæle. Men Suhrs er også for dig, der bare vil lære København at kende og som elsker god mad og højskoleliv.

Højskoleliv i storbyen

Et højskoleophold på Suhrs handler om meget andet end mad, fag og undervisning. Højskolelivet er i fokus, og det betyder et væld af oplevelser - blandt andet fredagsmiddage, udflugter, teaterture, kulturaftener, fester, hygge, byliv, samvær og nærvær.

På Suhrs Højskole har mad, smag og bæredygtighed en fremtrædende plads, fordi vi mener, at god mad er en vigtig forudsætning for et godt liv.

Vi håber, at du har lyst til at blive en del af livet her på Suhrs!

 


Vores kernefag

Bæredygtighed og økologi
Naturvidenskab
Gastronomi
Iværksætter
Projektledelse
Madlavning
Sundhed
Streetmovement

Fag og emner

Her får du en smagsprøve af fagene på Suhrs.

Hovedfag:

FOODTRENDS: Kan du spotte en trend? Og forstår du hvorfor og hvordan trends opstår? I faget Foodtrends undersøger vi trends og tendenser indenfor madlavning, råvarer og restauranter. Vi tager på ekskursioner rundt om i København og undersøger, hvad der rører på sig af trends i den Københavnske madscene.

OMSTILLINGSAGENT: Kan vi omstille os til at være mere bæredygtige byboere? Vi arbejder med bæredygtighed, omstilling og selvforsyning, når vi i fællesskab starter den grønne revolution. Vi arbejder med det grønne vegetariske køkken og undersøger designprocesser og omstillingsmuligheder.

GASTRO: Fordyb dig i gastronomiske temaer og skab klassiske eller nytænkende menuer. Vi har fokus på teknik, tilsmagning og anretning, og som en del af faget overtager vi en restaurant i 2 dage.

MOVETRITION: Vi udforsker, hvordan vi kan leve et sundt og aktivt liv midt i storbyen. Vi leger med nye måder at bevæge os på, og dykker ned i, hvilken mad vores krop har brug for. Vi rejser til Berlin og udforsker byens voksende bevægelsesmiljø.

Valgfag på Suhrs

Vi har valgfag om alt fra vandsport til verdenskøkken, filosofi og retorik. Se alle valgfag.


Praktiske informationer

På Suhrs kan du selv vælge, om du vil bo på højskolen eller et andet sted i København. Omkring halvdelen af højskolens elever bor på højskolen.

Uanset hvor du bor, kan du spise alle dine måltider på skolen og deltage i aktiviteter uden for undervisningen både på hverdage og i weekenden. 

Nysgerrig? Kom ind forbi højskolen og få en rundvisning, så du kan opleve, hvor rart her er. 


  • Suhrs 1  1
  • Suhrs 5
  • Suhrs 3  2
  • Suhrs 8
  • Suhrs 7