Højskolen er kendt for kreative fag som: Musik, Kunst, Fotografi, Keramik, Syning og design, Smykker, Strik vævning og tufting samt Musikproduktion. Vi har også en del valgfag der kan skifte fra år til år som: Sangskrivning, Grafisk tryk, Læder, Broderi, Maker Space og Naturetik. Kom og mærk stemningen på en rundvisning. Bliv en del af fællesskabet på Vrå Højskole, siden 1872. Også for internationale elever.
Om skolen
På Vrå Højskole kan du fordybe dig og nørde igennem i områder som musik, fotografi, syning og design, keramik, smykker, strik vævning og tufting, musikproduktion eller kunst – du har også mulighed for at prøve mange forskellige fag og muligheder af for første gang. Du behøver altså ikke kunne spille et instrument for at få musik, eller eje et kamera for at lære fotografi, alle kan være med til alt, uden forkundskaber. Der er et fantastisk fællesskab blandt eleverne.
Mange unge bruger opholdet til at forberede sig på at komme ind på en af de mere kreative uddannelser. Vi hjælper dig gerne med at sammensætte dit portfolio, eller deler erfaringer fra vores egne og tidligere elevers optagelsesprøver på konservatoriet. Vi har gode erfaringer med at sende elever til: VIA design i Herning, Kunstakademiet, Designskolen i Kolding, Konservatoriet og DMJX.
Du bor på dobbeltværelse med eget bad og toilet. Værkstederne er åbne døgnet rundt.
Der er ca. 40% internationale elever på skolen, fra lande som: Japan, Belgien, USA, Argentina, Grønland og Ghana – så du har altid nogen at besøge, når du rejser ud i verden. Vi taler både dansk og engelsk på skolen.
Vi syntes højskole skal være for alle, derfor holder vi prisen i den lave ende. Efterår 2026 (19 uger) koster 35.150 kr. inkl. kost og logi, materialer og studieturen. Forår 27 (24 uger) koster 44.400 kr.
Kom på besøg, få en rundvisning og mærk stemningen, vi gir frokost.
Vores kernefag
Billedkunst
Fotografi
Keramik og Raku
Kunst
Maleri
Smykker
Strikning
Syning
Elektronisk musik
Musik
Fag og emner
Sammensæt dit eget skema.
Måske ved du ikke hvad du vil arbejde med endnu, så er det godt at få en masse kreative fag prøvet af - det kan du nemt gøre på højskole.
Vi har 8 faste hovedfag. De er alle kreative, kunstneriske eller musiske. Man/Tirs har du ét fag hele dagen, Tors/Fre et andet. Onsdag har du et valgfag.
Vælg 1 fag af disse (kun 1) - det er det fag du har Man/Tirs:
I Musik spiller i sammen som band. Både de øvede og de helt nye kan spille med på samme nummer. Der er enormt meget energi i øvelokalet.
Kunst hører hjemme i en ombygget gymnastiksal, hvor der er godt lys. Undervisning i tegning, maling eller grafisk tryk.
Når du har Syning og design lærer du ikke kun at sy, men også at tilpasse mønstre og lave dit eget stof. Vi arbejder meget med upcycling.
Smykkeværkstedet emmer af kreative løsninger, formgivning og virkelig meget filen, hamren, støbning og lodning.
Vælg 1 fag af disse (kun 1) - det er det fag du har Tors/Fre:
I Musikproduktion arbejder vi med Ableton og producerer egne eller andres numre .
Foto er både digitalt og analogt. Vi har masser af vilde kameraer og et fedt studie.
Garnet flyder i Strik og tufting, her bliver lavet alt fra tæpper til kjoler - og alle lærer fra sig.
Keramik har selvfølgelig drejeskiver, men der er også mange andre muligheder.
Vores 1 dags valgfag er i Forår 26:
- Sangskrivning
- Grafik
- Broderi
- Outnature
- Skovhave
Læs mere om de mange kreative fag på Vrå Højskole
Praktiske informationer
Hverdagen:
Vi starter med fælles morgenmad kl. 8, derefter er der samling. Kl. 09 går vi ud på fagene. Kl. 11:30 er der frokost og en pause. Efter siestaen fortsætter eftermiddagen med fag. Undervisningen slutter 15:00. Mange arbejder videre i værkstederne efter undervisningen. Der er arrangementer som koncerter, foredrag eller film - og altid hygge :)
Faciliteter:
Billigt medlemskab til byens motionscenter og svømmecenter. Sauna.
Skolens værksteder står til fri benyttelse døgnet rundt.
Vi bor og lever sammen:
Alle indkvarteres i en bogruppe, hvor man hjælpes ad med rengøring og køkkentjans, det fungerer som en lille højskole familie.
Vejledning:
Vi har også en unik mulighed for grundig vejledning. Dette gælder både studie- og erhvervsvejledning, men også mentorvejledning.
Praktisk info:
Ingen rygning indendørs. Specialkost til allergikere, diabetikere, veganere og vegetarer kan bestilles ved tilmelding.
Beliggenhed:
Vrå Højskole ligger i Nordjylland, 30 min med tog fra Aalborg og 8 minutter fra Hjørring. Toget stopper i Vrå, og der er kun 500 m fra stationen til højskolen. 14 km til Løkken strand.
Rundvisning:
Den bedste måde at få alt at vide om højskolen er ved at komme på besøg. Vi foreslår du kommer på besøg, så du kan se de fag du er mest interesseret i arbejde.
Vi hjælper dig gerne hvis du har flere spørgsmål: 9898 1010 eller info@vraahojskole.dk