Vi har tekniske problemer på vores hjemmesider. Derfor vil nogle sider, funktioner og layout være ude af drift. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden.
Kunstig intelligens
Højskolen MarielystKunstig intelligens er mange steder blevet en del af hverdagen – men hvordan fungerer den egentlig, hvad kan den bruges til, og hvilke spørgsmål rejser den?
På dette kursus får du en jordnær introduktion til kunstig intelligens. Vi eksperimenterer med at lave billeder og tekster og ser, hvordan teknologien kan hjælpe med alt fra idéudvikling til planlægning.
Samtidig taler vi om, hvad kunstig intelligens betyder for vores samfund, vores arbejde og den måde, vi træffer beslutninger på. Skal vi være begejstrede, bekymrede – eller lidt af begge dele?
Kurset er især for dig, der er nysgerrig på kunstig intelligens og gerne vil forstå både mulighederne og de dilemmaer, teknologien bringer med sig.
Underviser: Jesper Bertelsen
Tilmeld dig kurset via kursusoversigten HER
På samme højskoleophold udbyder vi også seniordans.


