Vi har tekniske problemer på vores hjemmesider. Derfor vil nogle sider, funktioner og layout være ude af drift. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden.
Trivsel og Livsudfoldelse
Højskolen SkærgårdenTrænger du til at lade batterierne op og drage omsorg for dig selv og din trivsel?
Har du brug for at se dig selv og dit liv i et nyt lys? Og savner du inspiration og nye perspektiver?
På dette særlige sommerophold serverer vi en bid af alt det gode, som vi også resten af året fordyber os i på Højskolen Skærgården.
Ugen vil i praksis bestå af inspirerende morgensamlinger med sang og musik, spændende teoretiske oplæg og refleksioner, værkstedsarbejde med kreativ fordybelse, vandreture i vores smukke natur, mindfulness og qigong, bålaften og fællessang, badning i og sejlads på søen, dans og bevægelse, tid til stilhed og refleksion foruden socialt samvær og gode samtaler med ligesindede.
Midt på ugen er der udflugt til Hernings enestående kunstmuseer.
Alle har mulighed for enkeltværelse med eget bad og toilet.


