Aalborg Sportshøjskole er en idrætshøjskole med plads til alle, der brænder for sport og fællesskab. Vores slogan “You have to feel it” afspejler vores overbevisning om, at højskolelivet er noget helt særligt, der skal opleves. Det er en tid fyldt med fællesskab, træning, grin og uforglemmelige øjeblikke.
Om skolen
Fællesskab, sport og fede oplevelser
Aalborg Sportshøjskole er et unikt højskolemiljø fyldt med energi, sammenhold og oplevelser, du aldrig glemmer. Her er fællesskabet i centrum – både i træningslokalet, til fællessang og på tværs af fag og interesser. Du bliver en del af et højskoleliv, hvor idræt og bevægelse er omdrejningspunktet, men hvor det sociale og det sjove fylder lige så meget.
Personlig, social og fysisk udvikling
Vi tror på, at udvikling sker, når du tør udfordre dig selv – både fysisk og mentalt. På Aalborg Sportshøjskole får du mulighed for at dyrke din passion for sport og idræt, mens du styrker dine sociale kompetencer og får større indsigt i dig selv. Uanset om du vil blive stærkere, klogere eller modigere, får du rammerne og støtten til at vokse som menneske. Og der er plads til alle - uanset erfaring.
Lige midt i Aalborg – med byens puls
Højskolen ligger midt i Aalborg, så du mærker byens puls lige uden for døren. Her er der kort vej til caféer, shopping og nattelivet. Det betyder, at du får det bedste fra to verdener: Højskoleliv og byliv i ét.
Fede faciliteter og de bedste højskoleværelser
Hos os træner du i moderne faciliteter, hvad enten du er til fitness, crossfit, klatring, outdoor eller andet. Vi har alt, du skal bruge for at fordybe dig, og når dagen er omme, kan du trække dig tilbage til et af landets bedste højskoleværelser – med eget bad, toilet og tekøkken.
Feel it. Feel alive. Feel free.
Vores kernefag
Cross-training
Fitness
Forberedelse til Politiuddannelse
Idræt og sport
Klatring. Rapelling
Outdoor
Styrketræning
Surfing
Træner- og instruktøruddannelser
Yoga
Fag og emner
Når du starter på Aalborg Sportshøjskole, skal du vælge blandt en lang række fag. Alt fra sport og idræt til fordybelse og kreativitet - vi har 70 fag du kan vælge imellem. Fagene skifter fire gange om året, så du kan prøve mange forskellige fag undervejs i dit højskoleophold.
Se vores ugeskema og få indblik i, hvordan din uge kunne se ud.
Alle vores fag:
Agility
Ambulance
Anatomi og træning
Beachvolley og volleyball
Boardsport
Boldspil
Brætspil
Cardio
CrossFit
Cykling
Du kan godt selv
Dykning
Familiegruppe
Filosofi
Fitness
Fitness 360
Fitness personlig træner
Fodbold
Foredrag
Friluftsliv
Fællesmøde
Fællessang
Fællestime
Førstehjælpskursus
Golf
Gør en forskel
Hyrox
Højskoledebat
Improteater
Keramik
Ketchersport
Klatreinstruktør
Klatring og bouldering
Klatring og bouldering light
Klippeklatring og multi-pitch
Kor
Kostvejlederuddannelse
Krea
Kreativitet og innovation
Kulturbroen
Løbeklubben
Mindfulness
Morgensamling
Mountainbike
Musik
Outdoor
Outdoor Explorer
Padel
Personlig træning
Politi
Politik, samfund og historie
Psykologi
Rappelling og rebsjov
Sammenspil
Sensorik og Fine Tasting
Sportsmassage
Springgymnastik
Stand up paddle
Strik og hækling
Styrkeløft
Styrkeløft og styrketræning
Styrketræner 2
Styrketræner og fysisk træner (diplomtræner)
Surfing
Svømning
Teambuilding
Vandring
Vinterbadning
Volleyball
Vægtløftning
Wakeboard
Yoga
Praktiske informationer
Tæt på både byens puls og naturens ro
Selvom vi ligger inde midt i en storby, har vi også naturen tæt på. Med 1 km til Limfjorden, Kridtgraven og Vestre Fjordpark, samt flere parker og grønne områder indenfor gåafstand, er der rig mulighed for at opleve naturens ro inde i Aalborg. Vi tager også til Vesterhavet med vores surf- og SUP boards, eller omkringliggende skove med f.eks. vores mountainbikes. Du har derfor mange muligheder som elev på Aalborg Sportshøjskole.
Måske Danmarks bedste højskoleværelser
Når du er elev på Aalborg Sportshøjskole, bor du i skolens elevbygning Anneberghus. Her er højskoleværelserne nærmere lejligheder på mellem 35 og 40 kvadratmeter. De består af en lille entré, et stort værelse, et toilet med eget bad og et tekøkken med køleskab og vask. Der er ligeledes WiFi i alle lejligheder.
>> Tjek højskoleværelserne ud
Varieret mad fra alle verdenshjørner
Hos os er maden mere end bare brændstof – det er en fantastisk kilde til nye og spændende oplevelser for dine sanser. Derfor lægger vi stor vægt på at tilbyde varieret og spændende mad, der udfordrer din smag og stimulerer dine sanser med nye smage, konsistenser og fødevarer.