Børkop Højskole er en folkehøjskole på folkekirkens grund i tilknytning til Indre Mission i Danmark.
Velkommen til et fællesskab om undervisning, sport, kreativitet, musik, rejser mm. - altsammen med udgangspunkt i tillid til Bibelen som den kristne tros grundlæggende sandhed. Vi lægger vægt på det enkelte menneskes ret og frihed, mens vi samtidig gerne vil udfordre til en levende samtale og spændende dialog.
Læs mere om skolen
Læs om vores lange kurser
Læs om vores korte kurser
Undervisningen i hovedfagene danner basis for musiske, kreative og praktiske tilbud og øvelser på tværs af faggrænser og grupper. Vi ønsker derved at formidle oplysning og almenviden ud fra en kristen livsholdning, fremme kreativiteten og give den enkelte et nuanceret billede af det kristne livs- og menneskesyn til personlig afklaring.
Læs om fagene på CLASSIC
Læs om fagene på PASSION
Læs om fagene på Lovsangsskolen
Læs om kurset GDT
Du får et møbleret værelse med bad/toilet for dig selv eller fælles med din nabo. Tekøkken og vaskerum er til rådighed på skolens kollegium.
Undervisningslokalerne, hallen og biblioteket er i skolens hovedbygning. Her er også dagligstuer med aviser, poolbord, brætspil, bordfodbold, TV-stue og andagtsrum.
Skolen ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og strand med gode muligheder for udflugter.
Dagen starter med tag-selv morgenmad og morgenandagt. Der er undervisning ind til eftermiddagskaffen. Tre formiddage om ugen er der valgfag på skemaet. Efter aftensmaden er der stilletid til dig selv. Midt på aftenen er der andagt og kaffe og derefter "fri leg". Fra morgenen er der ½ times praktiske opgaver inde eller ude, hvor alle hjælper med. I står også selv for opvask og aftensmad.
Der er et frivilligt program de fleste weekends.
Alle får tilbud om at deltage i en smågruppe en gang ugentligt. Og der er afsat tid til 3 medvandringssamtaler med en lærer i løbet af kurset. Undervejs i forløbet vil der være forskellige arrangementer fx Åbent Hus, fester, caféaftener, koncerter, besøg hos lærerne.
Mere praktisk
Hent højskolens kataloger
Katalog lange kurser
Katalog korte kurser
Kristen højskole
Læs om mulighed for støtte til lange kurser
Elevpladser: 66
Vi tager på studieture. Om foråret to uger til Etiopien og én uge til København. Om efteråret 2 uger til Israel og en uge til Silkeborgsøerne. På GDT-kurset er et 12-ugers ophold i Etiopien inkluderet.
Ret henvendelse til højskolen.
Handicaptoiletter, -lifte, teleslynge