Den Internationale Højskole

Er du nysgerrig på verden? Den Internationale Højskole samler mennesker fra hele kloden til læring og kulturel udveksling. Vi fokuserer på fællesskab, bæredygtighed og global forståelse.

Om skolen

På Den Internationale Højskole lærer du verden at kende 'indefra' igennem personlige historier og venskaber på tværs af landegrænser. Sammen skaber vi et åbent og bæredygtigt miljø, hvor forskelligheder fejres, og nye perspektiver opstår. Undervisningen og fælles aktiviteter foregår på engelsk.

"Øjenåbende". Det er et ord, som mange af vores danske elever bruger, hvis de skal beskrive deres tid på Den Internationale Højskole. Det er forståeligt, for når man bor og lærer sammen med mennesker fra hele verden, ser man pludselig sit eget liv og sin egen kultur med nye øjne. Kulturmødet er fokus i en stor del af undervisningen, men også noget der sker over en kop kaffe i opholdsstuen eller en ristet skumfidus ved bålet. Se en film, hvor danske elever deler deres oplevelser på Den Internationale Højskole her.

Den Internationale Højskole er mere end 100 år gammel og opstod som et fredsinitiativ efter første verdenskrig - lang tid før det internationale var gængs. Højskolen blev i 1988 anerkendt som ‘Peace Messenger’ af FN og arbejder hver dag for at udbrede gensidig respekt, dialog og forståelse imellem forskellige kulturer. Læs mere om højskolens historie eller om skolen kerneværdier.


Vores kernefag

Antropologi
Demokrati
Europa
Globalisering
Internationale forhold
Projektledelse
Bæredygtighed og økologi
Kulturformidling
Religion
Sprog

Fag og emner

Du vælger selv dit skema ud fra dine interesser. Der er ingen hovedlinjer – du kan vælge mellem alle fag.

Global forståelse og politik: Få indsigt i verdenspolitik, internationale relationer og specifikke regioner, og forstå hvordan kulturer og politiske systemer påvirker verden.

Kultur og kommunikation: Udforsk kulturens og kommunikationens rolle i vores forståelse af verden gennem interkulturel kommunikation, mediestudier og kulturelle udtryk.

Bæredygtighed og miljø: Lær om bæredygtig udvikling, permakultur og grønne initiativer i verden.

Køn og seksualitet: Dyk ned i emner som kønsroller, ligestilling, LGBTQ+ rettigheder og hvordan normer og værdier omkring køn og seksualitet kan variere globalt.

Personlig udvikling: Vælg fag inden for psykologi, mindfulness og konfliktløsning, der udvikler din selvforståelse og interaktion med andre.

Projektledelse og kulturformidling: Bliv dygtig til projektledelse med fokus på at planlægge, gennemføre og evaluere kulturelle projekter.

Dette er kun et udpluk af de emner, der tilbydes på højskolen - vi har også fag indenfor sport, kunst, drama og musik m.v. Se en liste. Alt undervisning foregår på engelsk.


Praktiske informationer

Den Internationale Højskole ligger i det historiske og naturskønne Helsingør – 40 min fra København. Højskolen har ca. 100 elever fra omkring 30 forskellige lande per semester.

Atmosfæren
Diversitet er en ressource som vi værdsætter højt, og når mennesker med helt forskellige baggrunde, livsforløb, ideer og synspunkter mødes, opstår der en helt særlig atmosfære. Det er vigtigt for os, at der er plads til alle og at demokratisk samtale er udgangspunktet for livet her - som elev skal du være nysgerrig og åben overfor andre perspektiver.

Hverdagen
Hverdagen er struktureret omkring de fag, som du vælger, men der er også en stor grad af frihed. Vi har altid masser af klubber, som eleverne selv organiserer. Bogklub, løbeklub, vinterbadeklub, poker-klub, sprogklub, dumpings-klub, filmklub... Vi kunne blive ved. Der opstår der ofte spontane bordtennisturneringer, guitarlektioner, karaokeaftener, udklædningsfester eller fælles binge wathing af serier eller film. Verden ligger åben. Se hverdagen på vores Instagram.

Maden
Vi fokuserer på at reducere madspild og gøre vores madlavning stadig grønnere. Vi har bronze mærke i økologi og tager naturligvis hensyn til allergier og særlige diæter.


Vores aktuelle kurser

Korte kurser


Kataloger

Hent højskolens kataloger

Katalog korte kurser

Skoletype

Bred almen højskole

Priser

Se vores datoer og priser her.

Hvis du kommer fra et andet land end Danmark, er det vigtigt, at du undersøger mulighederne for VISA. Læs mere her.

 

 

Information om elevpladser

Elevpladser: 105

Vi har ca. 100 elever fra omkring 30 forskellige lande per semester. Vores elever er typisk ca. 20-24 år, men vi har også ofte ældre elever - en diversitet vi sætter pris på! Vi har ofte fulde hold i god tid, så søg i god tid, hvis det er muligt.

 

 

Rejser

Vi tager ofte på en fællestur til Sverige, men det varierer fra semester til semester.

Kost

Vi laver fortrinsvis økologisk mad og tilbyder både vegansk og vegetarisk kost. Hvis du allergi eller lignende, så finder vi helt sikkert ud af det.

 

Konference- og udlejningsfaciliteter

Smuk og bæredygtig foredragssal, mødelokaler og mulighed for at hyre køkkenpersonale. Plads til 110 mennesker i enkelt- og dobbeltværelser. Helsingørs gamle bykerne i gåafstand, nem forbindelse til København. Oplysninger ved henvendelse til skolen.

Handicapfaciliteter

Vi har desværre ikke de bedste forhold for gangbesværede, men giv os et kald og vi kan snakke om dine behov.

Kontakt højskolen

Den Internationale Højskole
Montebello Allé 1
3000 Helsingør

Telefon: 49 21 33 61
ipc@ipc.dk
Forstander: Nelima Lassen