EN FREMTID I FILM?
På Filmhøjskolen lærer du at lave film og du arbejder med selv at lave film, lige fra semestrets begyndelse.
Filmhøjskolen er en stor skole med et forholdsvis lille elevantal. Filmhøjskolen er en tryg og lærerig base hvor vi passer på hinanden.
Du skaber flere værker på et semester - både dokumentar og fiktion.
Om skolen
Vi åbner porten til filmbranchen.
Film kan forandre både dig og verden!
Filmhøjskolen Møn er indrettet som et kæmpe produktionshus med udviklingsrum, studier, café og biograf. Skolen er åben og kreativ - du kan altid komme til udstyr og venner, der også vil lave film.
Vi har fokus på at folde dit kunstneriske potentiale ud, og give dig viden og kunnen indenfor film og filmproduktion. Du skal ikke have særlige kvalifikationer for at gå på Filmhøjskolen - men du skal elske film og fællesskab.
Alle lærere kommer direkte fra filmbranchen, og du gennemgår alle faglige områder fra udvikling af idéer til premierevisning i biografen.
Filmhøjskolen tager sine elever meget alvorligt - derfor forventer vi også at du tager din skole, undervisning, produktion og højskolelivet alvorligt.
Du gennemfører en række intensive og gennemprøvede læringsforløb, der i en fast dramaturgi fører dig igennem et meningsfuldt og lærerigt semester.
Vores faglige tilbud har høj kvalitet, men du skal vide, at Filmhøjskolen er en rigtig folkehøjskole, med morgensang, debat, samtaler, demokratiske beslutningsprocesser og masser af socialt samvær.
Tryghed og gensidig respekt er kodeord på Filmhøjskolen.
Vores kernefag
Film
Forberedelse til Journalisthøjskole og andre medieskoler
Medier
Podcast
Projektledelse
Video
Fortællinger
Fotografi
Lys og lyd
Selvudvikling
Fag og emner
FRA IDE TIL PREMIERE
Alle elever går på det samme hold, men deles også op i mindre produktionshold, når vi laver film. På Filmhøjskolen ser vi film næsten hver dag.
På Filmhøjskolen gennemgår du følgende faglige forløb og produktioner:
- Teknisk introduktion: Filmfotografi, klip og lyd
- Filmanalyse
- Manuskript og dramaturgi
- Production design
- Dokumentarisk forløb og produktion,
- Fiktions forløb og produktion
- Gallapremiere med afgangsfilm og outro.
Læs mere om et forløb på Filmhøjskolen
Vi arbejder tæt sammen med Filmhus Møn, som betyder at vores elever kan få yderligere støtte, vejledning og praktikophold under og efter højskoleopholdet.
Praktiske informationer
Filmhøjskolen udbyder to årlige kurser.
- Forårssemester midt januar til midt juni (22 uger)
- Efterårsemester fra start/midt august til slut december (19 uger)
Specifikke datoer finder du her: www.filmhojskolen.dk
Det kræver ingen filmfaglige forudsætninger at starte på Filmhøjskolen, men din interesse for at lave film skal være stor.
Skolens elever har allerede skabt flere hundrede filmproduktioner og du kan se nogle af dem her:
https://www.youtube.com/@filmhjskolenmn4572
En tryg skole, hvor der er plads til forskellighed.
Filmhøjskolen er fysisk stor, men er, i højskolesammenhænge, en forholdsvis lille skole hvad angår elevantal(maks. 36). Det er meget vigtigt at man hos os føler sig tryg, og at man fra starten mærker at man kan være sig selv. Unge der har udfordringer eller har slået sig lidt på livet kan tilbydes mentorordning.
Området
Filmhøjskolen ligger i en lille by ved vandet. Her er cafeer, havbadeanstalt med sauna, fitness, multihal, svømmehal, yoga, mindfulness, biograf og mange små butikker.
Møn er kendt for sin smukke natur og gamle industri, som gør området ideelt til filmskabelse.
Flere praktiske oplysninger