Højskolen Acts Academy

Drømmer du om at kende dit formål i livet? Drømmer du om at møde mennesker fra andre kulturer, om at lære, blive inspireret og udvikle dig? Vi er overbevist om, at alle mennesker indeholder potentialet til noget stort, og det skal fremelskes i en inspirerende kultur sammen med andre unge. Bliv en del af Højskolen Acts Academy.

Om skolen

Højskolen Acts Academy vil vi skabe et miljø, hvor mennesker inspireres til at leve modigt, med storhed, plads til kreativitet og lyst til at strække sig efter de drømme, som Gud har lagt i deres hjerter. Vi skaber indtryk, der forandrer dit udtryk, og gør dig i stand til at sætte aftryk og inspirere til efterfølgelse af Jesus overalt i samfundet.

I Guds øjne er alle mennesker værdifulde og inviteret til et liv sammen med Ham. Samtidig har Han givet den enkelte et ansvar for at administrere og udvikle det liv og de evner, Han har betroet os. Derfor er det vores overbevisning, at vi skal gøre os umage og bidrage til fællesskabet og udbredelsen af Guds rige på jorden, ved at blive den bedste udgave af os selv. 
Det betyder blandt andet, at der løbende arbejdes med elevernes personprofil udarbejdet i samarbejde med People tools. 

På Acts Academy er kvalitet i højsædet, og vi gør det absolut bedste med det, vi har til vores rådighed.

Ledelse & innovation, Kommunikation & Storytelling, Creative Lab og Livsmestring er vore fire linjefag (streams).

Prøv 2 dage gratis. 
Du er altid velkommen på besøg og prøve det af. 

Læs hvad tidligere elever har oplevet her

Se en film om skolen her


Vores kernefag

Engelsksproget undervisning
Kristendomskundskab
Skriveværksted
Kommunikation
Ledelse
Projektledelse
Lys og lyd
Rytmisk musik
Sangskrivning
Spiritualitet

Fag og emner

Ledelse & innovation.
I dette fag skaber vi nye ledere. Du lærer du om ledelse, om at være autentisk, at bygge team, løse konflikter, skabe og forandre kultur og bringe en vision fra drøm til virkelighed. 

Kommunikation & Storytelling
I dette fag vil vi skabe en ny generation af dygtige, troværdige og inspirerende formidlere. Det samfund vi kender i dag, og de værdier vi værdsætter, er formet af mennesker, der formåede at kommunikere og efterlade et varigt aftryk i skrift og tale.

Creative Lab
Det er intens læring indenfor lovsangens mange udtryk, stage performance, musikskabelse, lyrik og poesi, produktion, samspil m.m. og i processen bliver du inspireret, mentoreret og undervist af de bedste i vores kirkelige netværk og samfund. 

Livsmestring
Selvindsigt, fællesskab, sunde livsvalg, privatøkonomi, job-parathed er blot nogle af emnerne. At blive rustet til at leve med sig selv, med andre og i samfundet.

Teologi
Bibelsk teologi hvor der skabes overblik over bibelen samt dybere studier i dele af den foruden doktrin. Tilgangen er livsanvendelighed.

Praktik
Praktik i din egen eller andre lokale, samfundsrelevante kirker vægtes højt. Her omsættes teori til praksis.

 


Praktiske informationer

Skolen ligger i en smuk park med egen sø og udsigt over Kolding by og fjord. Der er ikke langt til byens centrum eller den smukke natur, som omgiver Kolding. 

Du bor som udgangspunkt på værelse med en anden (enkeltværelse er dog også muligt). Bad og toilet er på gangen.

Køkkenet laver sund, varieret kost af høj kvalitet. 

Praktiske opgaver i forbindelse med rengøring og køkkenarbejde løses i fællesskab.

Vi deler bygning med flere andre organisationer/kirke og udnytter synergien ved at være tæt på samarbejdspartnere. Blandt andet har vi tæt samarbejde med den lokale frikirke og Blå Kors' arbejde. 

Skulle du have lyst til at komme på besøg og møde de skønne elever og dygtige lærere, se faciliteterne og opleve livet på skolen, er du meget velkommen. Det koster dig kun transporten. Vi tilbyder 2 dage gratis for dig, som endnu ikke har været elev på Kolding Internationale Højskole. Bestil dit besøg her

 

Vores aktuelle kurser

Korte kurser

Emnekurser, 15. november - 19. november, 1 uge
Emnekurser, 31. januar - 4. februar, 1 uge

Lange kurser


Kataloger

Hent højskolens kataloger

Katalog lange kurser

Skoletype

Kristen højskole

Priser

Information om priser kan findes her

Vær opmærksom på, at kommer du fra et land uden for EU, er det nødvendigt at søge visum, hvilket bør gøres i god tid. Forløbet starter dog med en henvendelse til skolen. 

 

Information om elevpladser

Elevpladser: 60

Der er plads til op til 60 elever pt. 

Rejser

rejserne kommer vi tæt på lokale kirker og initiativer, og tager del i deres arbejde. I dette møde udvikles gensidig læring og inspiration. 
- Studietur i efteråret udfra linjefagene
- Missionsrejser til Europla og tredjeverdenslande i foråret.

Børn med på lange kurser

Ring og hør nærmere.

Konference- og udlejningsfaciliteter

Kapacitet op til 170 personer.

Handicapfaciliteter

Handicaptoilet, elevator. Ret henvendelse til højskolen.

Undervisningssamarbejde

Praktik foregår i samarbejde med lokale kirker, Blå Kors og missionsorganisationer.

Kontakt højskolen

Højskolen Acts Academy
Lykkegårdsvej 100
6000 Kolding

Telefon: 75 52 47 99
info@actsacademy.dk
Forstander: Lars Bo Olesen