Vi har tekniske problemer med vores skole- og kursussider. Derfor vil nogle sider, funktioner og layout være ude af drift. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden.
Idrætshøjskolen Sønderborg
På Idrætshøjskolen Sønderborg er der højt til loftet. Hverdagen byder på idræt, fællesskab, rejser og eventyr. Du sammensætter selv dit skema blandt mere end 25 idrætsgrene og 40 fag. Skolen ligger mellem strand, skov og Sønderborg by med natur og faciliteter lige uden for døren. På IHS bliver du udfordret fysisk, socialt og personligt - kom og bliv mærket for livet. 🫶
Om skolen
På Idrætshøjskolen Sønderborg er der højt til loftet. Her bliver idéer ikke bare snakket om - de bliver ført ud i livet.
Hverdagen er fyldt med idræt, fællesskab, spontane aktiviteter og mennesker, der har lyst til at engagere sig i højskolelivet. Du kommer måske for sporten, rejserne og oplevelserne. Når du rejser hjem igen, er det typisk med nye venner, større selvtillid og følelsen af at være blevet en del af et fællesskab, der er svært at forklare, før man har oplevet det selv.
Du sammensætter selv dit skema blandt mere end 25 idrætsgrene og 40 fag. Vi har specialefag, idrætsfag, almene fag, interessefag og fællesfag. Her er plads til både nybegyndere, nørderi, ambitioner og mennesker, der bare har lyst til at prøve noget nyt.
Midt mellem strand, skov og Sønderborg by finder du en højskole, hvor der altid sker noget - både på banerne, i vandet, på rejserne og i fællesskabet, der danner rammen om det hele.
Efter en svedig beachvolleykamp kan du hoppe i bølgerne, tage en tur på mountainbike i skoven eller nyde udsigten fra kajakken.
På IHS handler det ikke kun om sport. Det handler også om at udvikle sig som menneske, skabe relationer og få oplevelser, der sætter spor langt efter opholdet er slut.
Bliv mærket for livet på IHS.
Vores kernefag
Fag og emner
Praktiske informationer
Faciliteter på IHS
Idrætshøjskolen Sønderborg byder på fantastiske faciliteter både inde og ude. Her finder du blandt andet svømmehal, klatrevæg, beachvolleybaner, mountainbiketrail, styrketræningsfaciliteter og områder til vandaktiviteter som sejlads og vandsport. Derudover har skolen hyggelige lokaler til undervisning, musik og kreativ udfoldelse.
Køkken med holdning
Kataloger
Hent højskolens kataloger
Skoletype
Idrætshøjskole
Priser
Information om elevpladser
Elevpladser: 170
Bliv elev på IHS - tilmeld dig, og læs om vores kommende ophold her
Rejser
På Idrætshøjskolen Sønderborg er rejser en vigtig del af højskoleoplevelsen.
Vi tilbyder forskellige rejser i både forårs- og efterårsopholdet, hvor nogle er fælles, mens andre er valgfri.
Kost
Kosten spiller en vigtig rolle under et højskoleophold, og vi bestræber os på at imødekomme særlige behov - hvad enten de er af principielle, medicinske eller religiøse årsager. Vi tilbyder vegetariske alternativer til elever og kursister, der ønsker det.
Konference- og udlejningsfaciliteter
Idrætshøjskolen Sønderborg tilbyder udlejning af idrætsfaciliteter, konferencelokaler og møderum i naturskønne omgivelser tæt på strand og skov. Ideelt til træningslejre, konferencer, kurser og teambuilding.





