På Silkeborg højskole handler det ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen.
Vælg mellem hovedfagene Smykkedesign, Brygmester, Kunst, Politik & Debat, Keramik, Idræt & Vandsport, Friluftsliv, Musik + eksistens- og valgfag.
Studierejser a 10 dage til Sydkorea, Ghana, Kenya, Indien, Korsika, Norge, Balkan og USA. Du kan fortsætte eventyret med en explorerejse til Nepal eller Tanzania (op til 7 uger).
Om skolen
Her handler det ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen.
Et ophold på Silkeborg Højskole kan være din vej til nye oplevelser, venner, indsigt og viden, der gør din verden større og dine rødder dybe. Du vil opleve, at din indsats tæller; at du kan flytte noget og rykke dig selv sammen med andre.
Og så er faciliteterne i orden; vi har et godt økologisk køkken, egen svømmehal, moderne værelser og bor midt i Søhøjlandets smukke og inspirerende natur. Det får du med i pakken.
Højskoleliv og faglighed
Du kan vælge fag, du allerede har erfaring med, eller du kan kaste dig ud i noget, du aldrig har prøvet før.
Undervisningen tager udgangspunkt i din nysgerrighed og interesse – ikke et pensum vi skal nå. Her bliver du ikke målt og vejet, men du opfordres til at byde ind med udgangspunkt i, hvem du er, og hvordan du ser verden.
Du vælger et hovedfag inden semesterstart samt to eksistensfag og 3-5 valgfag i løbet af et semester.
Det helt særlige ved højskolen er fællesskabet, du bliver en del af 24-7. Det er intenst – og lærerigt at bo med 130 unge et halvt år, og når semesteret er omme, tager du ikke bare oplevelser og viden med i rygsækken, men også venskaber for livet.
Besøg os
Kom på rundvisning og få en snak med nuværende og tidligere elever.
Har du spørgsmål?
Kontakt os på info@silkeborghojskole.dk eller ring +45 86 82 29 33.
Vores kernefag
Filosofi
Friluftsliv
Idræt og sport
Kajak og kano
Keramik og Raku
Kunst
Smykker
Musik
Politik
Rejser (over 2 uger)
Fag og emner
Er dine drømme akkompagneret af et musikalsk lydspor, og nynner du de fleste af dine vågne timer? Tænder du på politik og debat? Sover du bedst under åben himmel og med dit yndlingsfriluftsgear inden for rækkevidde? Tænker du i kunstneriske billeder, og ser du verden i farver? Er idræt og bevægelse lige så vigtigt for dig som at trække vejret? Vil du skabe brugskunst og taktile udtryk i keramik? Har du smag for kulinariske detaljer brygmesterens alkymi? Drømmer du om at blive smykkedesigner?
...Eller vil du bare prøve noget nyt?

Sammen med 130 elever fra både Danmark og udlandet møder du hver dag engagerede undervisere på bl.a. hovedfagene:
Derudover kan du vælge mellem mere end 40 eksistens- og valgfag.
Eksistensfagene behandler livets store spørgsmål. Bliv klogere på verden og din plads i den, når vi kigger filosofiens, sociologiens og æstetikkens store tænkere over skuldrene.
Fagpaletten kan fx indeholde disse fag:
Social entrepreneurship, Religion, Køn, krop & seksualitet, Det utilstrækkelige selv med flere.
På valgfagene kan du udfolde dine mere kreative og fysiske sider i fag som adventure race, ølbrygning, cirkulær bekædning, grafik, vokalensemble og mange flere.
Praktiske informationer
Silkeborg Højskole råder over lækre, veludstyrede faciliteter til alle alle vores fagområder.
Musik: Et veludstyret musikhus med lydstudier, kontrolrum og musiksal foruden øvelokaler.
Keramik: To veludstyrede keramikværksteder, 16 elektriske drejebænke, alt i redskaber, glasurafdeling, to keramikovne og tre rakuovne.
Kunst: Stort kunstværksted og atelier.
Friluftsliv: Stor bæredygtige friluftsbygning, naturplads med et stort bålhus og shelter, kajakker og kanoer.
Idræt og vandsport: Svømmehal, Idrætshal og fitnesslokale. Udendørs dobbelt beach volley bane, mountainbikes og kajakker.
Politik og debat: Dejlige undervisningslokaler til samtale og diskussion. Faget gør meget brug af ekskursioner og oplevelser ude af huset.
Smykkedesign: Fuldt udstyret smykkeværksted med adgang til professionelt værktøj og materialer.
Brygmester: Eget bryggeri med kapacitet på op til 450 liter og professionelt baristaudstyr.

På højskole i Søhøjlandet
Silkeborg Højskole er placeret i Det midtjyske Søhøjland mellem bakker og skov lige ned til Silkeborg Langsø, og du får rig mulighed for at udforske naturen i Søhøjlandet både til lands og til vands. Her kan du padle, gå eller cykle lige ind i den vidtstrakte natur, eller du kan på 15 minutter nå Silkeborgs centrum med forretninger, tog- og busforbindelser og massevis af kulturtilbud.
Book en rundvisning