Teaterhøjskolen Rødkilde

Scenekunst, teaterkraft og et skabende fællesskab! Rødkilde er et kraftcenter for unge kunstneriske mennesker, med teatret som indgangsvinkel til livet. Rødkilde er for ALLE der har lyst til at udvikle sig selv i højskolens fællesskab og teatrets verden.

Om skolen

Hvorfor Teater? Scenen er skrå fordi livet er skævt. 
At være ung er som at træde ind på en scene. En voldsomt nervepirrende investering af følelser. En konstant søgen i muligheder og handlinger med enorme potentialer. Skuespillerfaget er et redskab til at udtrykke dig selv på scenen og i livet.

Rødkilde er stedet for alle der er interesserede i at udtrykke sig.

Vores ambition er, at du får udviklet din personlighed, dine potentialer og dine sociale kompetencer ved hjælp af scenekunstens redskaber og metoder. Her er der plads til at være dig selv med alle dine styrker, skævheder, recourser, fejl og glæder.

Så har du mod til at afprøve dig selv i skuespillerens verden, står vi klar til at gøre det sammen med dig. Om du søger op til en optagelsesprøve, vil skabe dine egne scenekunstprojekter, eller bare er nysgerrig og vil udvikle dig selv i teatrets verden - Så finder du det du søger på Teaterhøjskolen Rødkilde. 

Få en rundvisning https://rodkilde.dk/besoeg-paa-roedkilde-2/


Vores kernefag

Film
Forberedelse til Scenekunstuddannelser
Improvisation
Kor
Moderne dans
Performance
Sang
Scenografi
Skuespil
Teater

Fag og emner

Vi tager udgangspunkt i de fag der undervises i på skuspillerskolerne. (De danske scenekunstskoler, samt teateruddannelser i Norden)

Lidt firkantet deler vi undervisningen i to fag - kunst og håndværk

"Skuespilleren og håndværket" er de værketøjer og den teknik en skuespiller bruge til at skabe nærvær og intensitet på scenen.

https://rodkilde.dk/teater-scenekunst/

"Skuespilleren og kunsten" handler om de greb skuespilleren tager for at skabe kunst og fortælle historier på.

https://rodkilde.dk/teaterudveksling-venskabs-teatre/

Den træning en skuespiller skal igennem indeholder mange af de samme processer, som vi gennemgår i det virkelige liv for at blive os selv. Øvelserne gør os i stand til at modtage og formidle en følelse, en hændelse, et budskab - uden at stå i vejen for os selv.
Udgangspunktet for ethvert godt liv.

Læs mere om tilmelding


Praktiske informationer

Teaterhøjskolen Rødkilde ligger på Møn, lidt over en times kørsel fra København. Den har eksisteret siden 1866 og ligner med sine fredede historiske kamtakkede bygninger, tårn og ottekantet teatersal et lille slot. Højskolen er omgivet af en smuk natur og udsigt ud over vandet ved Stege Nor, hvor solen står op.

Læs mere om stedet

Alle elever har egne værelser, så der mulighed for både at være en del af vores levende fællesskab og højskoleliv, men også give sig selv mulighed for at puste ud og samle kræfter efter en intens dag med undervisning.

 

Eleverne fortæller

Verden, som jeg kendte den, blev vendt på hovedet og gjort vægtløs.
Maria Ahrensberg

Rødkilde er den ven, jeg ikke vidste, jeg altid havde 
manglet i mit liv.
- Thomas Dahl Bering Poulsen

Et sted, der ser dig, for hvem du er, og giver dig frihed til at være lige netop, 
 hvem du er. 
- Josephine Reumert

Jeg fandt en sjælden kombination af 
ambitioner og drømme.
- Nanna Berner


Jeg blev fuldstændig blæst omkuld. Rødkilde fik mig til at se en verden hvor jeg kan stå ved mig selv.
- Joachim Rosendal


Tag på Teaterhøjskolen Rødkilde – det er en livsinvestering.
- Josefine Tvermoes


Skoletype

Fagspecialiseret højskole

Priser

Efterårskursus info

Forårskursus info

Helårskursus info:  https://rodkilde.dk/skuespiller-aarskursus/

Information om elevpladser

Elevpladser: 46

Kontakt højskolen

Teaterhøjskolen Rødkilde
Rødkildevej 42
4780 Stege

Telefon: 55 81 45 20
info@rodkilde.dk
Forstander: Stinne Vilde Vium & Henrik Kryschanoffsky