1. præmien går til ...
18 forskellige og inspirerende højskolefilm blev indsendt til konkurrencen "Højskoleliv i øjenhøjde". Men i sidste ende blev det filmen "Skal jeg vise dig rundt" fra elever på Brandbjerg Højskole, som løb med sejren. Vinderfilmen af Esben Sloth Carlsen gav dommerne lyst til at tage på højskole.
Et benhårdt dommerpanel
Et benhårdt dommerpanel bestående af Mads Mikkelsen (CPH:DOX), Signe Løwenstein Olsen (DR3) og Janne Bavnhøj (Højskolerne) har udvalgt de 5 vinderfilm.
Betingelserne var at filmen skulle:
- Vare max. 5 minutter
- Indeholde scener fra hverdagen på en højskole
- Være i bredformat (16:9)
- Optages i POV - med kameraet som hovedpersonens øjne (fx som i Anton 90 på DR3)
- Uploades til everydayproject.dk (angiv #højskole)
Hvordan er det egentlig at gå på højskole?
Deltagerne i filmkonkurrencen "Højskoleliv i øjenhøjde" har forsøgt at skildre hvordan det er at gå på højskole. De har filmet dagligdagen på højskolen, som den ser ud fra deres synspunkt. De 5 vinderfilm handler om livet som højskolelelev - om kærlighed, fællesskab, oplevelser, hverdagssysler, fester og om at blive klogere på sig selv.
Se med her på everydayproject.dk:
1.præmie: 15.000 kr. Esben Sloth Carlsen
Esben Sloth Carlsen (Brandbjerg Højskole)
"Skal jeg vise dig rundt?"
Dommerne sagde:
Tæt og ægte fortælling om højskole. Hele skolen involveret og man fornemmer fællesskabet meget stærkt. Alle er med, alle har en rolle at spille. God stemning og god energi hele filmen igennem.
Virkelig imponerende tempo og imponerende koreografi. Det at den er filmet i ét take (3:30 min) gør den unik i konkurrencen. Kæmpe cadeau for forarbejdet. Brug af reallyd og den åbne fortælleform i anslaget "skal jeg ikke vise dig rundt" styrker fortællingen og giver en god fornemmelse af, at man er med. Musikken er godt valgt.
De har fundet deres egen POV-form og den løst den godt og gennemført. Det giver en klar fornemmelse af, at være med på rundvisningen og af at være der.
"Jeg fik lyst til at tage på højskole" sagde den eneste af dommerne, der ikke har været på højskole.
2. præmie: 10.000 kr. Jonathan David Damborg
Jonathan David Damborg (European Film College)
"European Film College in POV"
Dommerne sagde:
Meget professionelt fortalt. Filmisk meget ambitiøs og vel udført.
Imponerende gennemtænkt dramaturgi og stramt skåret fortælling - med en vigtig del af højskolelivet: kærlighedslivet, som omdrejning. Imponerende, at der er bygget metalag ind i en så kort fortælling. Slutning efterlader et flot åbnet spørgsmål om kærligheden mellem de to.
Skiftet i POV person fungerer godt. Flot grading og gennemført tone i billedet.
3. præmie: 5.000 kr. Lasse Olesen
Lasse Skaarup Flodgaard Olesen (Vallekilde Højskole)
"Vallekilde højskole i POV"
Dommerne sagde:
Meget alsidig fortælling om højskolelivet. Man er med fra opvask til øl. God stemning og fokus på det sociale, der giver god følelse af at være en del af et fællesskab. Fortællingen har et godt forløb og en god ramme. Der er god sammenhæng mellem musik og billeder.
POV vinkel løst gennemført, man føler, man er med i en højskolehverdag.
4. præmie: Billetter til CPH:DOX - Sine Lund Mortensen
Sine Lund Mortensen (Borups Højskole)
"Fra studieliv til højskoleliv"
Dommerne sagde:
God og klar vinkel på hvad højskole også kan være. Godt fortællegreb at tage udgangspunkt i livet udenfor højskolen. Den viser, der er plads til alle, viser mangfoldighed og at højskole også er et socialt laboratorium.
Her tør man bruge reallyd og det fungerer godt i fortællingen og understøttes af billedefladen. Den holder en ren dokumentarisk stil. Selvom POV er løst fortolket, fungerer det, fordi kameraet følger med i øjenhøjde.
5. præmie: Eva Trio vandflasker. Kristian Bajer
Kristian Bajer (Ry Højskole)
"Livet på Ry"
Dommerne sagde:
God stemningsfilm med en mosaik af detaljer og en fortælling, der kommer rundt i hele året og mange dele af højskolelivet.
Lidt fri fortolkning af POV. Men kombinationen af POV kamera og ældre materiale, hentet fra før konkurrence blev udskrevet, fungerer godt og skaber en mere sanselig fortælling og højskolehverdagen.
Godt filmet.
De øvrige film i konkurrencen kan du se her:
Tak til alle deltagere og STORT TILLYKKE til vinderne!
Filmkonkurrencen er afviklet af Højskolerne i samarbejde med CPH:DOX everdayproject.