Skal højskolerne med i #dkkanon

Udgivet 07-06-2016

Kulturminister Bertel Haarder spørger folket hvad der skal med Danmarkskanonen. Folket: det er dig.

Hvis du skulle pakke en kuffert og tage med ind i fremtiden, hvad ville du så tage med? Bertel Haarder spørger dig i forbindelse med lanceringen af Danmarkskanon.

Til P1 sagde han at kanonen vil udkomme på app til efteråret og han vil anbringe den ved siden af Højskolesangbogens app. Det kan vi jo kun hylde ;-)

Kulturministeren kalder Danmarkskanon et dannelsesprojekt, som skal bevidstgøre om de historiske og kulturelle samfundsværdier, traditioner og begivenheder, som i særlig grad har formet samfundet og befolkningen i Danmark.

Skal højskolerne eller Højskolesangbogen med?

Du kan give dit bud på www.danmarkskanon.dk