To forfattere modtager Schade-prisen
Krabbesholm Højskole og Jyllands-Postens nye litteraturpris Schade-prisen blev for første gang uddelt lørdag den 3. december 2016 til Ursula Reuter Christiansen for værket 'Skarpretteren' og Kasper Hesselbjerg for rejsebogen 'Salatfeber'.
Prisen, der er doneret af Skive kommune, er på 100.000 kroner og gives til en (eller flere) forfattere bag 'værker af multidisciplinær aspiration, værker, hvor litteraturen er et centralt element, men hvor den antager former og frembringer motiver, vi ikke har kunnet forestille os'.
Schade-serien
Foruden oprettelsen af Schade-prisen har Krabbesholm Højskole skabt udgivelsesprojektet Schade-serien, som skolen udgiver sammen med forlaget Gladiator. Udgivelserne i serien vil, foruden litterær kvalitet, lægge vægt på papirkvalitet, illustrationer og grafisk tilrettelæggelse.
Første bog i serien udkom i august, og er et genoptryk af Jens August Schades prosadebut Den himmelske Elskov paa Jorden, og er illustreret med collager af Asger Jorn.
Folkeoplysning i fokus
Folkelig oplysning er et af højskolernes 3 kernebegreber. Vi sætter fokus på de 21 projekter, der har fået penge af folkeoplysningspuljen i 2016.