Måltidet bringer os tættere sammen

Foto: Polfoto

Det fælles måltid

Mad er meget mere end det, vi spiser. Lige siden mennesket lærte at tilberede sin føde over ilden, har vi knyttet tætte bånd til hinanden rundt om bålet.

“At spise er en grundlæggende nødvendighed, og vi har gennem tusinder af år skabt fællesskaber ved at dele maden mellem os,” fortæller professor Ole G. Mouritsen, der er leder af forskningscentret Smag For Livet. Alligevel er måltidet mange steder i samfundet blevet noget, der bare skal overstås, så vi kan nå vores næste gøremål. Samtidig er mad blevet nem og billig at anskaffe, ligesom vi hver især har opbygget mange forskellige rutiner for, hvad vi spiser, og hvornår vi spiser. Derfor mener Ole G. Mouritsen, at vi bør give det fælles måltid langt mere opmærksomhed, end vi gør i dag. “Det betyder meget for fælles-skabsfølelsen, at spisning bliver en integreret del af dagen, som det for eksempel sker på højskoler. Det er gennem måltidet, at vi viser kærlighed og samhørighed", siger han. 

"Det er gennem måltidet, at vi viser kærlighed og samhørighed.”

 Ole G. Mouritsen, Smag For Livet

Mad mod ensomhed

I Danmark bor et rekordstort antal mennesker alene. Enten fordi de selv har valgt det, fordi de er blevet syge eller gamle, eller fordi de har mistet deres partner.

Det har fået en lang række folkekøkkener og projekter omkring fællesspisning til at blomstre op - blandt andet i kirker, på festivaler og blandt organisationer over hele landet.

I 2016 gik Folkebevægelsen mod Ensomhed i luften med initiativet Danmark Spiser Sammen, der har til formål at samle danskerne om måltidet på tværs af alder og kultur. Siden da er der blevet afholdt hundredevis af fællesspisninger arrangeret af både privatpersoner, ngo’er og virksomheder. Mange steder er de midlertidige kampagne-events blevet til faste spisearrangementer. Det fortæller Marie Asserhøj, som er projektleder i Folkebevægelsen mod Ensomhed. “Vi danskere skal generelt være bedre til tage hinanden under armen og med ind i nye fællesskaber. Det giver mening for mange folk at mødes om at spise, og derfor tror jeg, at vores kampagne er nået så bredt ud,” siger hun og tilføjer, at initiativet har et ønske om at få flere unge med i madfællesskaberne.

"Det giver mening for mange folk at mødes om at spise."

Marie Asserhøj, Folkebevægelsen mod Ensomhed

Danmark Spiser Sammen-arrangement i Aarhus. Foto: Thorbjørn Wangen

Tid til måltidet

Ifølge kokken Nikolaj Kirk, der er kendt fra DR-programmet Nak & Æd, har vi akut brug for at gentænke det moderne måltid.

Tal fra Madkulturens Madindeks viser, at danskerne i gennemsnit spiser tre dage om ugen foran fjernsynet, computeren eller mobilen. For 20 procent af befolkningen gælder det alle ugens dage. Men sådan behøver det ikke at være, mener han. “Vi kan jo bare beslutte os for at lave måltidskulturen om! Lige nu køber mange færdigretter og spiser alene foran skærmen. Lad os i stedet udvikle flere og bedre muligheder for at spise sammen,” siger Nikolaj Kirk og nævner spisehuse i andelsforeninger som en idé til at samles oftere om maden.

Først og fremmest handler det dog om at tage sig tid til at spise, mener han. Måltidet er i dag et af de eneste tidspunkter i løbet af døgnet, hvor vi stadig kan være sammen.

“Når vi sidder omkring bordet eller bålet, får vi en pause fra alt andet. Vi bliver mere sanselige, ikke kun over for dufte og smage, men over for hinanden.”

Nikolaj Kirk, kok og TV-vært

Det er Ole G. Mouritsen fra Smag For Livet enig i. Samtidig styrker det sammenhængskraften, hvis flere generationer samles rundt om spisebordet. Så børnebørnene ser, hvordan bedsteforældrene har spist - og at vi generelt forstår, hvorfor vi er blevet, som vi er.

“Vores måltidskultur ændrer sig hele tiden, og enhver generation har ret til at genfortolke den - med viden og respekt for det, der har været før, og forståelse for det, der kommer efter,” siger han. “Lige nu køber mange færdigretter og spiser alene foran skærmen. Lad os i stedet udvikle flere og bedre muligheder for at spise sammen.”