En bæredygtig verden kræver et nyt natursyn

Mennesket som en brik i naturen

Vi løser ikke verdens klimaproblemer ved bare at gå ud og dyrke vores egne økologiske kartofler og grøntsager. Vi bliver også nødt til at forstå, hvorfor det er fedt at dyrke vores egne afgrøder. Vi har i det hele taget brug for at forstå, hvilken brik vi mennesker udgør i naturen.

Sådan siger Frank Erichsen, bedre kendt som “Bonderøven”, om den grønne omstillings største udfordring.

“Vi har brugt de sidste mange år på at bilde os selv ind, at natur er én ting, og mennesket er en anden. Det er en dyb fejltagelse, som lige nu er den primære årsag til, at vores verden er ved at vælte,”

Frank Erichsen.

Stigende havtemperaturer, ekstreme vinde og et globalt overforbrug af jordens ressourcer er alt sammen med til at tegne et dystert billede af klodens fremtid. Men gennem en mere fysisk og praktisk tilgang til naturen kan vi ifølge Bonderøven være med til at vende udviklingen.

“Det er helt afgørende, at vi kommer ud og mærker jorden under neglene, og at vi bevæger vores kroppe og lærer at bruge enkle arbejdsredskaber. Så kommer de bæredygtige handlinger i min naive verden af sig selv,” forklarer han.

Frank Erichsen, også kendt som Bonderøven. Foto: Peter Wath

Sammen står vi stærkere

Alligevel kan det som individ være svært at overskue, hvordan man til hverdag kan sætte et grønt aftryk på sine omgivelser. Én ting er at forstå vigtigheden af eksempelvis Paris-aftalens bindende målsætninger eller FN’s 17 verdensmål. Men hvad skal der til for at omsætte de gode intentioner til konkret handling?

Organisationen NOAH (Friends of the Earth Denmark) oprettede for få år siden en gruppe for dedikerede unge, der mødes hver uge for at diskutere klimapolitik, arrangere aktivistiske happenings og meget mere. Målet er give unge viden og inspiration til at kunne stå stærkere sammen i skiftet væk fra fossile brændstoffer. Det fortæller Anna Baastrup Rønne, projektmedarbejder i NOAH.

“Vi forsøger især at ruste nutidens unge til at diskutere bæredygtighed med deres jævnaldrende. Hvad betyder vores kødforbrug for klimaet? Er det nødvendigt at skifte til el-sparepærer? Og bør vi allesammen gå ud og investere i en elbil?”

Anna Baastrup Rønne

NOAH arrangerer med stor succes undervisningsmoduler og workshops på skoler og videregående uddannelser om blandt andet permakultur, biodiversitet og global handelspolitik. Ngo’en har blandt andet også været med til at forme et højskolefag om grøn omstilling.

“Vores vigtigste budskab er, at det ikke er den enkelte borger, der har ansvaret for verdens klimaproblemer. Vi skal hver især tage små skridt og høste små sejre undervejs, men i det store hele er det en strukturel samfundsændring, der skal til for at rykke noget,” forklarer Anna Baastrup Rønne.

Grønne jobs gør en forskel

Et af de lokalområder, der for alvor har banet vejen for bæredygtighed i Danmark og resten af verden, er Samsø. På ti år lykkedes det øen at blive CO2-neutral og 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i form af sol, vind og biomasse.

Ifølge den tidligere højskolelærer Søren Hermansen, der nu er direktør for Energiakademiet på Samsø, handler den grønne omstilling om at spotte de økonomiske fordele, som klimavenlige teknologier fører med sig.

“Vi har her på øen vist, at man godt kan producere billigere varme, bygge bedre huse og få flere folk i arbejde på samme tid,”

Søren Hermansen.

“Pludselig taler man ikke om os som hippier, der gør verden grønnere og mere fredelig — men om hvordan vi skaffer det næste job og den omsætning, der skal til for at holde et samfund i live. Det er netop den indstilling, der gør en forskel for klimaet,” lyder det fra ham.

Foto: Erik Paasch

Sociale relationer er vigtige

Står det til Bonderøven, bør vi i det hele taget vægte social velstand højere end materiel velstand. Han mener, at sikkerheden for vores livsgrundlag ligger i at have gode sociale relationer — og ikke blot at sidde på toppen af en masse goder.

“Det er dét, vi skal have tredjeverdenslandene til at forstå, før de allesammen går den samme håbløse vej, som vi har gjort. Samtidig med at vi selv udviser langt mere mådehold med naturens ressourcer, end vi gør nu,” siger Frank Erichsen.