Højskolens pædagogik
Folkehøjskolernes Forening har sammen med Højskolebladet indstiftet en pris, der skal udbrede kendskabet til højskolepædagogik som et særligt pædagogisk felt.
Vinderen 2017: Professor Lene Tanggaard
Hun fik bl.a. prisen fordi:
”Med begrebet læringsglemsel peger hun på – og dermed lige ind i hjertet af højskolen –, at vi lærer bedst, når vi ikke er opmærksomme på, at vi lærer, men når vi arbejder med og er opslugte af det, der betyder noget for os. Vi skal derfor ikke lede efter elevernes manglende motivation og finde begrundelserne for denne ’inde i dem selv’, men i stedet forsøge at skabe rum for så meget læringsglemsel som muligt.”
Bedømmelsesudvalget
Hvem er Lene Tanggaard?
Hun har skrevet og redigeret en lang række bøger om kreativitet og læring og er forfatter til en lang række artikler i danske og internationale tidsskrifter. Lene Tanggaard har skrevet bestsellere, bl.a. ”I bad med Picasso – sådan bliver du mere kreativ” sammen med Christian Stadil, ligesom hun sammen med blandt andre Svend Brinkmann har redigeret tre antologier om ”Uren pædagogik”.
Tanggaard rådgiver desuden organisationer og holder foredrag både nationalt og internationalt om kreativitet, innovation og læring. Desuden sidder hun i flere bestyrelser.
Læs mere om prisen og modtageren