Når vi træder ind i noget, der er større end os selv, bliver vi formet som mennesker. Det er morgensang og dans under åben himmel gode eksempler på.
Stadig flere af os flytter ind til byerne og bor i lejligheder lige ved siden af hinanden. Men vi kender knap nok vores naboer og hilser sjældent på et fremmed menneske på gaden.
Som sociale væsener er det dog afgørende at møde andre - også dem, der er anderledes end os selv. Det fortæller Lene Tanggaard, der er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet. “Fællesskaber gør os i store træk til dem, vi er. Det er i mødet med andre, at vi lærer os selv at kende,” siger hun.
I en tid med flygtige relationer og fuld fart på fremtidsdrømme og karrierevalg kan der være et stigende behov blandt os alle for at træde ind i fællesskaber, der rækker ud over arbejde og uddannelse, forklarer Lene Tanggaard. “Jeg tror, at vi vil søge mere livsoplysende og dannende fællesskaber end tidligere - hvor vi skaber sammenhold på kryds og tværs af befolkningen for at udvide vores horisont som mennesker,” siger psykologiprofessoren.
"Begrebet fællesskab er rent sprogligt afledt af det oldnordiske ord «fælle(d)». I daglig tale henviser fællesskabsbegrebet til, at flere personer er fælles om noget bestemt. Det er netop den fælles genstand, der definerer fællesskabet, og ofte associeres fællesskab til fælles ståsted, enighed og indbyrdes solidaritet mellem deltagerne.
Én af rødderne for tænkningen vedrørende fællesskab repræsenteres af Ferdinand Tönnies (1856-1936), som skelner sociologisk mellem «Gemeinschaft» (fællesskab) og «Gesellschaft» (samfund). «Gemeinschaft» står for idéen om det nære fællesskab, som repræsenterer samhørighed og solidaritet, hvor samfundet (Gesellschaft) dækker over et mere distanceret relationelt forhold mellem mennesker".
@ Pernille Juhl / www.leksikon.org
Et af de steder, hvor der ofte opstår fællesskab blandt forskellige grupper i samfundet, er på Hovedbiblioteket i København. Hver onsdag morgen samles op mod 200 mennesker til morgensang i bibliotekets foyer. Man dukker bare op, griber en højskolesangbog og synger med på melodierne, som bliver præsenteret af skiftende sangværter. Initiativet er kun to år gammelt, men er allerede meget populært.
Bibliotekar Lars Kjelfred fortæller, at mange borgere kommer igen og igen trods travlhed i hverdagen. “Det er fascinerende at se, hvordan deltagerne står og nyder øjeblikket sammen - at det er ligegyldigt, om du er studerende eller pensionist eller midt imellem. Det er sangen, der binder os sammen,” siger han.
Nogle gange løber biblioteket tør for sangbøger, men så bliver folk tvunget til at kigge med hos sidemanden, og generelt oplever Lars Kjelfred en stor samhørighed under morgensangen. “Man får 20 minutter sammen med nogle mennesker, man ikke kender, men som man alligevel føler, man kender gennem musikken,” siger han.
Har du lyst til at deltage i sangarrangementer på de danske højskoler, kan du finde information om hvor og hvornår her:
www.hojskolesangbogen.dk
En anden måde at møde nogen på, der ikke nødvendigvis ligner én selv, er gennem dans. Det forklarer Mikala Hoff Skovgaard, som hvert år er med til at organisere arrangementet Sommerdans i Fælledparken. Her kan man på hverdagsaftener modtage gratis danseundervisning og bevæge sig under åben himmel i årets lyseste måneder.
“Det er nogle utrolige oplevelser og bånd, der bliver skabt, når alle gør noget på samme tid og har det sjovt. Samlet danser omkring 10.000 mennesker sammen hver sommer,” fortæller hun.
Idéen har spredt sig til flere store byer i Danmark, og i hovedstaden spænder programmet vidt - lige fra folkedans og afrobeat til salsa, tango og swing - så alle kan være med uanset alder eller baggrund. “Dans skaber fællesskab. Vi mennesker er generelt gode til at bruge hovedet, men i dansen skal man bruge kroppen og være 100 procent til stede med hinanden,” siger Mikala Hoff Skovgaard.
"Dans skaber fællesskab" Mikala Hoff Skovgaard, Sommerdans i Fælledparken
"Dans skaber fællesskab"
Mikala Hoff Skovgaard, Sommerdans i Fælledparken
Foto: Polfoto
Ifølge Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet kan mødet mellem mennesker ansigt til ansigt noget helt særligt. Det giver os mulighed for at identificere os mere med andre, end hvis vi blot snakkede i telefon eller chattede sammen på Facebook. “I det virkelige møde opdager vi, hvor ens vi faktisk er, og hvordan mange af os til daglig går med de samme tanker og tvivlsspørgsmål om livet,” forklarer Lene Tanggaard.
Det er derfor, at mennesket aldrig kun bliver til i kraft af sig selv, siger hun. “En af individualiseringens store udfordringer er, at vi tror, vi selv kan skabe vores eget liv. Men vi har brug for fællesskaber for at kunne mærke os selv. Det er der, vi finder ud af, hvad vi kan bidrage med som mennesker, og hvilken værdi vi har for andre.”
"Vi har brug for fællesskaber for at kunne mærke os selv" Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi, Aalborg Universitet
"Vi har brug for fællesskaber for at kunne mærke os selv"
Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi, Aalborg Universitet