Emma Freja Pedersen og Astrid Marie Storgaard er i fuld gang med deres afgangsprojekt på højskolen. Og midt imellem penselstrøg og tushtegninger finder de tid til en snak om kunst og forventninger – ikke mindst til en selv.
Det er en proces at lære at slippe dét, der gør os trygge og bevæge os ud over det. Emma Freja
Det er en proces at lære at slippe dét, der gør os trygge og bevæge os ud over det.
Emma Freja
De to unge kunsttalenter har i løbet af deres højskoleophold arbejdet meget med ideen om, at et maleri skal være på en bestemt måde. At det billede, man har i hovedet af, hvordan det skal ende, ikke nødvendigvis ender sådan. Og være okay med det. De har fundet ud af, at det er en proces at lære at slippe planen, og at værket som regel bliver meget bedre, hvis man tør gøre det:
“Vi fortolker jo det, vi arbejder med. Det er en proces at lære at slippe dét, der gør os trygge og bevæge os ud over det. Der sker ikke noget ved at lege med det, ødelægge det totalt eller bringe det i en anden retning, end vi havde tænkt os fra start. Når vi maler, kan vi bare male det over og starte forfra. Vi lærer noget af alle strøg, siger Emma Freja Pedersen, der har billedkunst som linjefag.
På billedkunstlinjen bliver eleverne stillet overfor nye udfordringer hver uge. Nogle gange er øvelserne tidsbegrænsede og med benspænd. I løbet af forårssemesteret har eleverne fx haft en øvelse med begrænsninger: De havde få timer at arbejde på en bindtegning af en opstilling i, samtidigt med, at de kun måtte male i gråtoner.
Vi ved, at det er svært, og vi ved, at vi arbejder på kort tid, og det giver os overskud til bare at lege med det. Astrid Marie
Vi ved, at det er svært, og vi ved, at vi arbejder på kort tid, og det giver os overskud til bare at lege med det.
Astrid Marie
Og selvom “benspænd” lyder negativ, så har det faktisk haft en positiv effekt:
“Når vi arbejder i meget lukkede rammer, åbner det faktisk op for at slappe af med det. Vi ved, at det er svært, og vi ved, at vi arbejder på kort tid, og det giver os overskud til bare at lege med det. Vi har så lidt tid til det, så vi ikke kan nå at tænke for meget over det. De øvelser, vi arbejder med over en uge, giver mere tid til at tænke over det og være kritiske. Det giver noget andet”, fortæller Astrid Marie, som i løbet af sit højskoleophold har fundet sin helt særlige niche og stil: Hun maler portrætter i olie på genbrugspapkasser. Portrætterne er malet nærmest fotografiske og er samfundskritiske kommentarer til forbrugssamfundet.
Når eleverne forlader højskolen, er det med en god værktøjskasse af måder at arbejde kreativt på både praktisk og mentalt: De er blevet udfordret på teknikker, materialer, medier og input fra lærere og andre elever. De to unge kunstnere fremhæver den ugentlige billedgennemgang som noget af det, de har lært allermest af på opholdet:
Andres opfattelse er guld værd, fordi det giver en mulighed for at rette op på værket i forhold til ens intention med det eller for at arbejde i en helt anden retning med nye ideer. Emma freja
Andres opfattelse er guld værd, fordi det giver en mulighed for at rette op på værket i forhold til ens intention med det eller for at arbejde i en helt anden retning med nye ideer.
Emma freja
“Når ens eget billede bliver gennemgået, skal man bare sidde helt stille og tage imod. I starten får man lyst til at forsvare det, men man lærer at tage imod alt det, der kommer og bruge det konstruktivt. Man finder ud af, at man ikke får noget ud af at forsvare. Andres opfattelse er guld værd, fordi det giver en mulighed for at rette op på værket i forhold til ens intention med det eller for at arbejde i en helt anden retning med nye ideer,” fortæller Emma Freja, som har brugt højskolen til at afklare, om kunsten skulle være en del af hendes professionelle liv.
Emma Freja Pedersen
I projektugerne samler eleverne alt det, de har lært i løbet af semesteret og stiller sig selv en opgave.
Emma Frejas projekt består af tushtegninger over ord, som “forventninger”, “opgivende”, “overvældende” og “tilfreds”, som beskriver noget af det, hun selv har følt, mens hun har arbejdet med kunsten på højskolen. Og selvfølgelig har hun givet sig selv benspænd: Papiret er A2-størrelse, men tegningerne må ikke være mere end 10×10 cm. Motiverne består af en masse krusseduller, som giver motivet skygger og lys.
De to kunstnerveninder har planer om at holde det kreative fællesskab ved lige sammen ved at gå på udstillinger, tage kurser og stille hinanden opgaver med benspænd. Sparringen skal sørge for, at de bliver ved med at male og dele kunstinteressen. For kunsten har haft så stor betydning, at de nu ved, at de altid vil arbejde med den, uanset hvor de havner uddannelsesmæssigt.
___
Teksten er oprindeligt skrevet af Ann Hedahl Madsen, Marketingkoordinator på Engelsholm Højskole