Hvad gik jeres projekt ud på?
Vores idé var at skabe et åbent rum hvor krop, sind og bevægelse kunne være til stede. Det skulle være sjovt for alle aldre og der skulle være både bevægelse, leg og så nogle kreative aktiviteter. Vi afholdt arrangementet i Svendborg på en stor åben plads. Svendborg er et aktivt sted, så vi håbede at folk ville være åbne over for at prøve nogle aktiviteter. Heldigvis faldt vores event sammen med en festival i byen, så der var mange folk, der kom forbi, og som gerne ville lege eller snakke og høre lidt om Højskolerne. Så vi havde mange gode dialoger mellem legene.
Hvilke aktiviteter havde I?
Vi tog udgangspunkt i nogle enkle aktiviteter vi kendte og brugte dem til at skabe nogle møder mellem forskellige mennesker. Vi prøvede at ramme alle aldersgrupper med vores aktiviteter. Det var ret enkelt – vi lavede nogle kridtbaner og satte gang i to forskellige samarbejdsøvelser med et vippebræt og nogle snore og kegler. Derudover var der mulighed for, at man kunne lave sine egne jonglerbolde ud af balloner og mel. Det var fedt at mærke, at der faktisk ikke skulle mere til.
Det var fedt at mærke, at folk værdsatte, at vi var der.
Jens-Ole Poulsen, højskoleambassadør
Hvordan reagerede folk, der kom forbi?
Vi startede med at dele kage og balloner ud til alle der kom forbi. Det var for at vise en åbenhed, som vi synes repræsenterer højskolerne. Folk tog gerne imod og ville gerne lege med. Der var mange, der syntes det var sjovt og spændende, at vi kom. En dreng spurgte om det var noget, vi ville holde hver uge. På den måde var det fedt at mærke, at folk værdsatte, at vi var der. Jeg tror der har været mange mennesker forbi – måske 200-300 mennesker. De 50 muffins vi havde med røg i hvert fald på 20 minutter.
Hvordan skabte jeres aktiviteter fællesskab?
Nogle gange kom folk to og to, f.eks. mor og barn, men nogle af vores aktiviteter krævede fire deltagere, og det var med til at skabe en kontakt mellem folk og muligheden for at møde nogle, som de ikke kendte i forvejen. Det var mega fedt at opleve, at vores aktiviteter på den måde skabte møder på tværs. Det gjaldt både for børn og voksne. Og det lykkedes rigtig godt - jeg tror det var fordi vi skabte plads til folks indre legebarn.