Højskoleambassadører satte fokus på den bæredygtige omstilling

Udgivet 06-09-2018

"Jeg synes at omstillingen til bæredygtighed er den vigtigste problemstilling, vi nogensinde har stået overfor." Sådan udtaler Emil, der har planlagt og afviklet en daghøjskole, der skulle sætte fokus på verdens overforbrug af ressourcer. I dette interview, kan du læse om hans oplevelser med at være højskoleambassadør.

Emil Strunge Larsen, højskoleambassadør

Hvad er Earth Overshoot Day?

Earth Overshoot Day er den dag, hvor jordens ressourcer er opbrugt for dette år. Så reelt er det dagen, hvor vi begynder at bruge fremtidige generationers ressourcer. Earth Overshoot Day er et globalt projekt, og har en stærk symbolværdi, da dagen så tydeligt sætter fokus på det overforbrug, der er i vores samfund.

Hvad gik jeres projekt ud på?

Vi ville gerne markere Earth Overshoot Day på en lidt anden måde. Vi ville skabe en daghøjskole, der kombinerede inspiration og handling. Folk skulle møde op og blive inspirerede af nogle oplæg, og ud fra det skabe noget, de kunne bruge eller dele ud af, når vi var færdige med dagen.

 

Om Earth Overshoot Day

Earth Overshoot Day markerer datoen, hvor menneskeheden har brugt mere fra naturen, end vores planet kan fornye i løbet af et helt år. I 2018 faldt dagen på d. 1. august. 

Bag beregningerne står Global Footprint Network, en international forskningsorganisation, der arbejder med at forandre måden, hvorpå verden måler og håndterer naturens ressourcer. 

Læs mere om Earth Overshoot Day

Hvorfor valgte I at tage fat i netop den problemstilling?

Jeg synes, at omstillingen til bæredygtighed er den vigtigste problemstilling, vi nogensinde har stået overfor. I løbet af min højskoletid mødte jeg en masse mennesker, der interesserede sig rigtig meget for bæredygtighed. Og jeg blev meget bevidst om, at der ikke er noget større end det. Det her, det er problem no. one. Det er vigtigt, at der er nogen, der råber op.

Hvad var det bedste ved at afholde jeres daghøjskole?

Det var sindssygt fedt at prøve at arrangere et event i den skala. Jeg har ikke prøvet at lavet et heldagsarrangement før, så det var både skræmmende, men også fedt - Det var grænseoverskridende på den fede måde. Vi skulle finde på indhold til en hel dag, og det var en kæmpe udfordring og meget spændende at prøve.

Det her, det er problem no. one. Det er vigtigt, at der er nogen, der råber op.

Emil Strunge Larsen, Højskoleambassadør

Hvordan tog deltagerne imod det?

Jeg tror de syntes det var fedt, at vi gjorde det på en lidt anden måde. Der afholdes ret mange arrangementer, hvor man møder op, lytter til nogle kloge mennesker og så går man hjem. Men vi greb fat i den stemning vi fornemmer i samfundet om, at folk gerne vil være lidt aktivistiske. Så der var også noget handling i stedet for, at man bare var passiv tilhører. Så vi fik deltagerne til at lave indhold til et magasin, som vi udgiver online. Deltagerne synes det var rigtig fedt at møde op og så lave noget selv. De greb hurtigt vores idéer og gav os positiv feedback.

Læs hele onlinemagasinet med inspiration til en bæredygtig livsstil

Hvad var det sværeste ved jeres arrangement?

Det var et åbent arrangement, så vi vidste reelt ikke hvor mange der kom. Det gjorde det svært at vide, hvor meget mad vi skulle lave, hvor mange tuscher vi skulle købe osv.. Men jeg synes det er i højskolernes natur at lave et åbent arrangement. Højskolen er jo for alle, så derfor ville vi gerne undgå, at man skulle tilmelde sig, og i stedet invitere folk til bare at dukke op. Jeg føler det var den rigtige måde at gøre det på – og så måtte vi leve med, at der var nogle små bump på vejen ift. planlægningen.

Hvordan oplevede du at samarbejde med folk fra andre højskoler?

Det har været vildt fedt at møde folk fra andre højskoler. Jeg mærker sådan en ro, når jeg møder andre fra højskolemiljøet. Vi har noget til fælles, selvom det er svært at sætte fingeren på hvad det er. I den her arbejdsgruppe havde vi både vores interesse for højskolen og for klimaet til fælles, og det betød meget, at vi delte de her to store interessefelter. Vi havde altså både højskoleånden i bagagen, samtidig med at vi gerne vil være klimaforkæmpere. Så vi blev venner ret hurtigt, fordi vi kunne arbejde for et fælles mål.

 Jeg mærker sådan en ro, når jeg møder andre fra højskolemiljøet. Vi har noget til fælles, selvom det er svært at sætte fingeren på hvad det er.

Emil Strunge Larsen, Højskoleambassadør

Hvorfor synes du, det er vigtigt at bringe højskolen ud i samfundet?

Jeg synes højskole er noget af det fedeste i verden. Hvis jeg kunne leve på en højskole altid, så ville jeg gøre det. Jeg følte, at jeg gik op en højere enhed, da jeg var på højskolen. Så det med at føle, at man virkelig hører til - det er en fornemmelse, som jeg ønsker, at alle skal have lov til at opleve. Nogle af de basale ting man GØR sammen på en højskole – man synger sammen, man spiser sammen, man taler sammen – det føler jeg er en lidt glemt ting. Man GØR ikke ting sammen på samme måde mere. Men jeg synes at højskolen er god til at skabe en ramme omkring "at handle". Det kan vi bruge andre steder i samfundet – at gøre noget sammen.

Hvad synes du om at være højskoleambassadør?

Lige da jeg stoppede på højskolen, der havde jeg en lidt ubevidst holdning om, at MIT højskoleophold var det fedeste. Men efterhånden som jeg har mødt andre, der også brænder for deres højskole, på samme måde som jeg brænder for min højskole, så har jeg oplevet, at det er vildt fedt at møde andre højskoleelever, der bare har en stor kærlighed til højskolen. Den kærlighed og højskoleånd kan vi samles om.