Unge er eksperter på deres egne digitale liv. Men alle er glade for at få nye perspektiver på det digitale samfund.
Af Sofie Buch Hoyer, journalist
“Hej, jeg hedder Mads Langer – og jeg er digital junkie.” Sådan skrev den populære danske musiker i efteråret 2018. I en kronik erkendte han, at han i lang tid havde haft et overforbrug af sin smartphone på 4-6 timer om dagen.
“Langt størstedelen af det, jeg foretog mig, var et indtag af tomme digitale kalorier, der med tiden gjorde mig mere og mere ufokuseret og fraværende i mit eget liv,” skrev Mads Langer. Hver gang han brugte sin mobil, fik han et lille kick af at tjekke mails, Facebook-likes og billeder fra Instagram.
“Kender du det?” spurgte Mads Langer og opfordrede sine læsere til at gå fra at være bevidstløse mobilbrugere til bevidste digitale verdensborgere, som kan sanse, føle, tænke – og være til stede i hverdagen.
“Langt størstedelen af det, jeg foretog mig, var et indtag af tomme digitale kalorier, der med tiden gjorde mig mere og mere ufokuseret og fraværende i mit eget liv.“
Mads Langer, musiker og digital junkie, Pressefoto: www.PDH.DK
En række undersøgelser af danskernes internetvaner viser, at langt de fleste af os har en smartphone, og at vores brug af den stiger støt. Særligt unge er meget mobilglade, og ifølge den seneste undersøgelse fra Danske Medier tilbringer de 15-29-årige i gennemsnit to timer om dagen med den lille skærm. Sociale medier er den foretrukne beskæftigelse på mobilen, ligesom video-streaming og radio- og musiktjenester bliver mere og mere populært.
“Der er nok ingen tvivl om, at den digitale verden og alle de muligheder, der følger med, er kommet for at blive,” fortæller Mikkel Vinther, der er projektleder på Københavns Universitet. Han står i spidsen for en ung-til-ung indsats ved navn De Digitale Ambassadører, som har til formål at gøre unge mere bevidste om den opmærksomhedskamp, der foregår på internettet.
“Projektet er meget analogt og skal klæde unge på til at mestre den digitale kildekritik i en tid, hvor vi hele tiden bliver bombarderet med forskellige holdninger og synspunkter – ikke bare fra medier, men også fra vores venner og de fællesskaber, vi befinder os i,” siger Mikkel Vinther.
Egentlig startede det med en frustration over, at der ikke fandtes særlig meget viden om internettets mekanismer målrettet unge som ham selv. Derfor tog Mikkel Vinther sagen i egen hånd og udviklede for nogle år siden et valgfag på sin gamle højskole.
Faget, som han stadig underviser i, kredser blandt andet om ansigtsløs kommunikation, fake news, overvågning og digital mobning. Det er nogle af de samme temaer, som De Digitale Ambassadører – der er en del af det fondsstøttede projekt Digital (Ud)dannelse – beskæftiger sig med.
“Grundlæggende handler det om at forstå de digitale udfordringer, som påvirker os og får os til at have en adfærd, vi måske ikke ønsker at have. Om det så er at sende billeder, vi egentlig ikke ville have sendt, eller at bruge vores smartphones for meget, selv om vi hellere ville lave noget andet,” siger han.
Vi skal have udviklet den menneskelige dannelse, før vi kan blive mødt af den her skærm i lommen, der konstant har lyst til at fortælle os, hvem vi burde være. Imran Rashid, speciallæge og forfatter
Vi skal have udviklet den menneskelige dannelse, før vi kan blive mødt af den her skærm i lommen, der konstant har lyst til at fortælle os, hvem vi burde være.
Imran Rashid, speciallæge og forfatter
Speciallæge og forfatter Imran Rashid forklarer, hvordan vores hjerner får små kick, når vi går på de sociale medier – præcis som Mads Langer fortalte i sin kronik.
“Når man får likes på f.eks. Facebook, oplever man, at der er nogen, der kan lide en. Men det er slet ikke det samme, som hvis man holder et andet menneske i hånden og kigger vedkommende i øjnene. Fordi hjernen er bygget til at reagere meget mere kraftigt på andre mennesker ved fysisk nærvær,” siger han.
Imran Rashid har været med til at udvikle flere sundheds-apps og holder ofte foredrag for unge om, hvordan moderne teknologi påvirker menneskers fysiske og mentale helbred.
Ifølge ham er analoge åndehuller – perioder, hvor vi ikke skal forholde os til en masse virtuel baggrundsstøj fra mobilen – et godt værktøj til at bryde det nærmest biologiske tilhørsforhold til smartphonen, som mange har fået.
“Den der real life-stimulering af andre mennesker, hvor man er i kontakt med sine sanser, og hvor man indgår i relationer med andre, er ekstremt vigtig,” siger Imran Rashid. “Vi skal have udviklet den menneskelige dannelse, før vi kan blive mødt af den her skærm i lommen, der konstant har lyst til at fortælle os, hvem vi burde være,” siger han.
Faktisk har vi kun haft moderne smartphones og sociale medier i et årti. Mens tech-industrien buldrer derudad, er det svært at spå om, hvor digitaliseringen er på vej hen. Herhjemme er computerfrie caféer begyndt at poppe op som eksempel på en digital modbølge i byrummet, ligesom de fleste skoler har indført retningslinjer for elevers brug af mobiltelefoner.
Ifølge Mikkel Vinther fra Københavns Universitet handler digital dannelse ikke om at sige “du må ikke”, men snarere om at sige “nu skal jeg fortælle dig, hvorfor det ikke giver mening at have en digital opførsel eller adfærd, som du ikke ved, hvad er.” Og så er det helt afgørende at være lydhør overfor unges egne digitale opfattelser.
“Mange af de unge, jeg har med at gøre, ved lige så meget som os. De er eksperter på deres egne digitale liv, hvilket vi ikke nødvendigvis skal gøre os til dommere over,” siger Mikkel Vinther. “Det, vi kan, er at præsentere den forskning og videnskab, der findes på området, og formidle den gennem øvelser og oplæg. Jeg har endnu ikke mødt nogle, der ikke var glade for at få nye perspektiver på vores digitale samfund.”