Engagement og frivillighed batter på CV’et

Udgivet 10-01-2019

En række erhvervsfolk fortæller, hvordan de fandt deres plads på arbejdsmarkedet – og hvad de kigger efter, når de skal ansætte nye kræfter.

Espen Højlund, Foto: Carsten Snejbjerg

 Af Sofie Buch Hoyer, journalist

Det er ikke kun formel erhvervserfaring, der tæller, når man skal tage de første skridt op ad karrierestigen. Også anderledes meritter såsom frivilligt arbejde, højskoleophold og engagement i det hele taget kan spille en rolle i ens professionelle liv. Det siger nemlig noget om ens samarbejdsevner og livsduelighed, fortæller en række erhvervsfolk.

“Jeg var enhver regerings mareridt, fordi jeg var så lang tid om at komme i gang med et studie,” siger Christian Hüttemeier, kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer og tidligere spindoktor for Lars Løkke Rasmussen.

Christian Hüttemeier tog hele fem sabbatår, hvor han blandt andet arbejdede som cowboy i Argentina og gik på højskole. “I de år lærte jeg, at der er andet i verden end et meget målrettet fokus på at skulle nå noget,” siger han.

Som en, der jævnligt er med til at ansætte folk, har Christian Hüttemeier øje på de kandidater, der ligesom ham selv ikke er gået den lige vej.

“Hvis man får to CV’er ind, hvor den ene kandidat er gået den direkte vej, og den anden har lavet alt muligt andet, bliver jeg nysgerrig på, hvad den anden er for et menneske,” fortæller han.

“Det siger noget om engagement og viser en person, der er fokuseret på andet end at kravle op ad rangstigen,” lyder det fra Christian Hüttemeier, der understreger, at mere karrierebevidste kandidater, som kommer direkte fra universitetet, kan være mindst lige så gode medarbejdere.

Menneskelige kompetencer bliver vigtigere

Ifølge Stina Vrang Elias, adm. direktør for den uddannelsespolitiske tænke-
tank DEA, vil menneskelige kompetencer komme til at spille en større rolle på fremtidens arbejdsmarked. Ikke mindst fordi der i disse år sker en automatisering af mange erhverv, så flere og flere jobfunktioner overtages af maskiner eller robotter.

“Jeg tror, det bliver stadig vigtigere at være god til f.eks. at samarbejde. Et godt eksempel er, at maskiner ikke kan lave konfliktmægling. Hvad kræver det? Det kræver menneskelige kompetencer. Derfor tror jeg, at de, der er dygtige ud i det menneskelige, vil have gode forudsætninger på arbejdsmarkedet,” siger hun.

 

“Mit råd til unge er, at man skal skrue op for engagementet og stole på, at vi arbejdsgivere gerne vil have nogle hele mennesker, som er interessante og spændende, og som forstår, at dét at udvikle sig fagligt ikke kun sker på et studie eller på et job.”

Espen Højlund, der er direktør i konsulent- og reklamebureauet Advice

Udvidelse af ens horisont

For Espen Højlund, der er direktør i konsulent- og reklamebureauet Advice, betyder det meget at modtage ansøgninger fra unge, som har vist initiativ ved siden af deres uddannelse.

“Når man arbejder med marketing, skal 
man helst ikke være for single-loop’et. Man må gerne have fået mange forskellige indtryk og mødt mange typer af mennesker,” siger han. Om det er ngo-arbejde, en jordomrejse eller afvikling af kultur-events, man har med i bagagen, spiller ingen rolle. Så længe man kan vise, hvordan man har udvidet sin horisont og gjort en forskel, lyder det fra Espen Højlund.

“Mit råd til unge er, at man skal skrue op for engagementet og stole på, at vi arbejdsgivere gerne vil have nogle hele mennesker, som er interessante og spændende, og som forstår, at dét at udvikle sig fagligt ikke kun sker på et studie eller på et job,” siger Advice-direktøren, der gik på højskole i Norge, inden han selv gjorde karriere.

“Hvis man får to CV’er ind, hvor den ene kandidat er gået den direkte vej, og den anden har lavet alt muligt andet, bliver jeg nysgerrig på, hvad den anden er for et menneske.”

Christian Hüttemeier, kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer, Foto fra Facebook

Personlighed spiller ind

Også den tidligere tv-vært Line Ernlund, der i dag arbejder som pressechef for Liberal Alliance, var på højskole, inden hun kastede sig ud i journalistik og kommunikation.

“Selvfølgelig oparbejder man nogle kompentencer via sin uddannelse og de erhverv, man har. Men det er i høj grad også ens personlighed, der spiller ind – og at man tør stole på sig selv,” siger hun og råder nutidens unge til at lytte til sig selv:

“Hvad vil jeg gerne? Det handler om, at man skal finde ud af, hvem man selv er for at finde sin vej i livet, både når det gælder uddannelse, job, kærlighed og venskaber. Det kan godt tage tid, og for mig var frirummet på højskolen en vigtig del af den proces,” lyder det fra Line Ernlund.

Sådan booster man sine chancer'

Jeg kommer ikke direkte fra gymnasiet med en masse 12-taller, men jeg har lavet nogle andre ting hen ad vejen, som jeg har haft glæde ved.

Frederikke Kaal Laustsen, 23 år

Spørger man de unge selv, er de meget bevidste om, at anderledes meritter på CV’et kan give et boost i job- og studiesøgningen. 23-årige Frederikke Kaal Laustsen har gået på flere højskoler, og for tiden er hun frivillig i et fortælleprojekt om tro og religion.

Da hun for nogle år tilbage søgte job som pædagogmedhjælper, brugte hun sine højskoleerfaringer inden for kunst og udeliv til at vise, at hun godt kunne arbejde med børn. Og da hun skulle skrive sin kvote 2-ansøgning til litteraturvidenskab på universitetet, lagde hun særligt vægt på sine sociale kompetencer og sin lyst til at indgå i et fagligt fællesskab.

“Det var min måde at sige ‘hey, jeg kommer ikke direkte fra gymnasiet med en masse 12-taller, men jeg har lavet nogle andre ting hen ad vejen, som jeg har haft glæde ved’,” fortæller Frederikke Kaal Laustsen.

Også Jonas Lundquist på 25 mærker, hvad det betyder at have beskæftiget sig med frivillige projekter sideløbende med sit studie i oplevelsesøkonomi.Han har blandt andet været tilknyttet Studenterhus Aarhus og siddet i bestyrelsen i iværksætterhuset Frontløberne.

Det har givet ham indblik og et solidt netværk i kulturbranchen. I 2016 besluttede han sammen med en ven at starte sin egen non-profit festival ved navn SPARK, der vokser år for år.

“Det er gennem mit frivillige arbejde, at jeg er blevet klædt på til at arbejde professionelt med kultur. Det har givet mig hår på brystet, fordi jeg bliver kastet ud i nogle situationer, som ikke står i jobbeskrivelsen,” siger Jonas Lundquist.